Firmaets elektriske beskærersaks er leveret ind til eftersyn, inden sæsonen begynder. Tænk, og så viser det sig, at arbejdet skam allerede er igang. Det fortæller ham, vi har købt maskinen af.
I Champagne er der folk, der lever af at beskære andre menneskers eller champagnehuses vinmarker.
Nogle af dem betragter dette stykke jord med de vinstokke, der vokser, som et meget personligt stykke ejendom. Planterne bliver passet og tilset efter alle kunstens regler. "Som babyer", som en af dem ynder at omtale det stykke jord, hun passer for et stort champagnehus. Jeg kender godt fornemmelsen fra vores øvre parcel med Pinot Meunier i Loisy-en-Brie. Jeg har en udpræget svag for den. Følelsen af at arbejde her er en anden end i de andre parceller.
Sjovt at høre, at jeg ikke er den eneste, der projicerer den slags følerier ud over en helt uskyldig vinmark. Det ligger åbenbart til professionen. Måske også kønnet. Jeg er ret sikker på, at Alain ikke går og roder med den slags fornemmelser. Det gør de folk, der er begyndt at klippe deres - eller snarere andres - vinstokke nok heller ikke.
God latin er at give vinstokken total fred ligetil bladene falder ved den første frost først i november. Den eneste forklaring, vi kan finde, på hvorfor folk er i gang allerede nu, er, at de så kan nå at beskære i to måneder mere.
Vinstokken får til gengæld ikke den hvile, den har brug for. Hvilket netop er argumentet for at vente til den årlige hvileperiode begynder ved bladfald. Det er ikke en problemstilling i vores liv som selvstændige. Der er rigeligt med andre projekter, inden den helt traditionelle tid for beskæring i begyndelsen af det nye år.
No comments:
Post a Comment