Vinhøst i Givry-les-Loisy.
Se mig, siger muren her.
Kør en tur på landet i Champagne, og bliv klogere på vinen, arbejdet og menneskene.
Landsbymurenes detaljerede billedbog fortæller ikke den eksklusive og mere kendte del af champagnehistorien, men alt det andet. Om alle de andre, vi andre, der dyrker vindruerne og i meget høj grad former landskabet.
Remuage og tapning i Avize.
Her må man gerne male på murene.
Fortællingerne fås i mange kvaliteter, og de fortæller hver sit lille og ofte idealiserede hjørne af den store historie om champagne. Arbejdet som det foregik og som det stadig foregår.
Flaskernes let utydelige lagring i Avize.
Murenes ejermænd kan godt lide at krydre deres fortællinger med mere end blot et stænk af gamle dage. Freskerne indeholder flere stivede kyser end nutidige vintraktorer.
I Champagne forbinder man gamle dage med meget godt at dømme ud fra murenes vidnesbyrd. Selvom arbejdet er rationaliseret og maskiniseret, så godt det lader sig gøre, ligner en hel del af det i virkeligheden på mange måder stadig fortid. Den største forskel er måske, at et menneske kan overkomme mere i dag, fordi maskiner trods alt er en stor hjælp. Det være sig en elektrisk opbinder såvel som en gyropallette eller en ståltank med indbygget styr på temperaturen.
Svampebekæmpelse i vingården i Avize.
Murenes store billedbog er en tradition, som fortsætter.
Blandt andet i Vertus holder en murmaler til, der stadig hjælper vinbønder med at udvide samlingen af malede mure. Andre klarer tydeligvis sig selv.
Vinbondens Velkommen eller "Her vogter jeg" i Avize.
En vinbonde smager eller byder champagne i sin kælder i Verzy.
Øverst Verzy, nederst Verzenay.
For os alle handler det selvfølgelig om at sælge noget champagne. Men derfor kan det jo godt gøres lidt muntert. Champagnens indre stil.
Læs mere (på fransk) her eller
den store rapport (med mange billeder og ellers vanlig, fransk grundighed)
No comments:
Post a Comment