Søndagsspurt i den skønne vin

Knopperne spurter afsted. Vejret er fortsat vidunderligt. De sidste dage har vi bundet vingrene op iført t-shirts og shorts og solcreme faktor 50.

Vi arbejder i det mindste i en Pinot Meunier-parcel, hvor knopperne er store, men de allerførste blade er kun så småt på vej frem. Nabo-parcellen er også vores nu, og som I kan se af det lille billede i øverste højre hjørne er det første blade foldet helt ud og i gang med at vokse sig større. Fuld størrelse er større end en gennemsnitlig hånd. Større end min egen hånd i hvert fald.

Sådan ser forskellen på Chardonnay-og Pinot-vinstokke ud i den nye sæson. 2011. Så vidt jeg husker, er det første gang i mine nu otte - jep o-t-t-e - år i Champagne, at jeg binder op iført solcreme. Den næsten larmende fuglesang har jeg hørt før.

Grene og wirer
Arbejdet går ud på at binde vingrene fast til spalierets nederste wire med bast. Den gamle del af stammen følger som oftest wiren. Det er den unge del, den gren, der fik lov at overleve vinterens beskæring, der kan give problemer, fordi den skal tvinges ned langs wiren og ofte endda imod sin naturlige retning.

Mens jeg holder dette grenstykke vandret langs wiren, fumler noget bast udenom og derpå laver en snoning med et særlig værktøj, har jeg rigtig mange muligheder for at smutte mindst en af de store kegleformede knopper af. Nærmest som springsbalsaminer. Knopperne sidder på både for- og bagside af grenen, og derfor er det svært at overskue dem alle. Desuden skal jeg arbejde i et vist tempo.

Hver knop, der overlever mødet med mig, vil snart folde de første blade ud og derpå skyde længere til en lille og senere til en længere stængel. Her vil vi også se de første anlæg til druer, og det er derfor, disse knopper er så vigtigt.

Deadline fredag
Vi er igen landet i en tidspine med en uge tilbage til at gennemføre den halve hektar. Som sådan tid nok. Vi nåede næsten en tredjedel af marken på to halve arbejdsdage for to denne weekend. Men da der altid er andre ting også: Møder, sygdom, pakning af kasser og hvad ved jeg, ender vi altid med at være færdig dagen før. Men det er selvfølgelig også tilstrækkeligt.

Knoppernes størrelse taget i betragtning kan det også kun blive jo før jo bedre. Men undervejs er det svært ikke også lige at nyde dette ubeskriveligt skønne forår. Hvorfor skulle man egentlig ikke også det? Jeg har derfor bunket nye forsyninger af gamle shorts og t-shirts op til den kommende uge. PS Det er rigtig ærgerligt, at jeg ikke kan vise billeder - jeg har dem selvfølgelig - men billedprogrammet virker stadig ikke, og jeg har ikke rigtig tid til at finde et andet og få det til at virke. I må derfor nøjes med hjørnet. Beklager. Jeg håber på snart bedre tider.