Påskens farlige måne

Mere end en bekymrer sig om de spænde knopper, der i disse dage vokser så fint frem til stængler med blade.

I år falder påsken ekstra sent, og netop påsken betyder ofte omslag i vejret. Vejrskift følger månens ditto skift, og eventuel kulde vil komme med den næste måne. Ifølge folkelig visdom.

Månesnak og helgendage
Bønder taler temmelig meget om måner her i Frankrig. Det vil sige de bønder, jeg har mødt, hvilket selvfølgelig er ret begrænset rent geografisk, men ikke desto mindre nok til at gøre indtryk på sådan en som mig, fra byen, der aldrig har gået specielt meget op i, hvornår det var nymåne.

Bagefter snakker folket så om les Saintes Glaces, som er en treenighed af tre dage midt i maj, der markerer ydergrænsen for nattefrost. Først på den anden side af disse tre dage ånder alle lettet op og frygter ikke længere at få knopper svedet af frosten.

Risiko og statistik
Vi har ikke helt overblik over risikoens størrelse et år som i år, hvor i hvert fald de første af vinstænglerne vil have nået en vis længde allerede til den farlige nymåne. En vis længde betyder et vist antal dage, og dermed en vis hærdethed i forhold til frost. Helt nye blade og ikke udfoldede knopper kan derimod ikke klare frost med deres strunke, sprøde forårssundhed i behold.

Alain har hele tiden ment, at der rent statistisk snart må komme et nyt frostår. Det seneste alvorlige var i 2003, så det nærmere sig 10 rolige år nu. Man kunne tro, at den globale opvarmning her kunne være en hjælp, men det modsatte er faktisk tilfældet. Risikoen for frostskader er tværtimod fordoblet, fordi vinstokkene udvikler sig tidligere, mens slutgrænsen ikke har flyttet sig.

Læs mere om Langfredag, La Lune Rousse med mere