Nytår betyder den finere beskæring af vores vinstokke.
Hele efteråret har jeg loppet den af indendøre. Nu er det slut. Arbejdet udendørs kalder ikke længere diskret. Mandag morgen råbte det snarere efter mig, og vi tog fat på det nye år bag hver vores række med Pinot Meunier i Belles Feuilles-parcellen mellem SoulièresSoulières og Givry-les-Loisy.
Parcellen ligger smukt på en bakke, der runder sig som en saddel. Udsigten er normalt tæt på fantastisk. Uendelig som når man står foran havet og med vinmarker ttil alle sider, og vores egen landsby, Soulières, en kilometer i den ene retning og Givry-les-Loisy en kilometer i den anden.
De første dage siden nytår har vejret været temmelig tåget. Det fremgår vist med al tydelig af billedet. Til gengæld føltes mandagens godt 0 grader ikke specielt kolde, hvilket de ellers hurtigt kan blive. At beskære vinstokke er i sagens natur ret langsommeligt arbejde.
Alain har arbejdet igennem det meste af eftåret, hvor han har fjernet den gamle og tykke gren, og derfor arbejder vi nu i et pænt tempo. Oven i købet ligger påskeferien i, hvad der ligner fjern fremtid, og den er vores faste grænse for, hvornår vi skal være færdige med at beskære og binde grene op.
Forvedning er ikke optimal
Forvedningen i Belles Feuilles er ikke imponerende i år. Det betyder, at flere af de nye grene fra 2010 er noget tyndt skravl modsat sidste år hvor kvaliteten var langt bedre med oftest fingertykke grene. Det er den proces, hvor de tynde kviste bliver hård på ydersiden - får ved - der ikke er gået, som vi ønsker. Det er et meget lokalt fænomen. Forhåbentlig og formentlig ser kvaliteten bedre ud i de andre parceller.
Ligesom mennesker fryser de tynde grene langt hurtigere end de tykke, og nogle af dem har derfor frostskader fra decembers julekulde. I nogle tilfælde dør den yderste spids af grenen, i andre fryser det hele. I begge tilfælde følger knopperne grenens tilstand. En hel eller delvist sort gren afslører oftest den indre, visne farve, der betyder frostdøden. Vi foretrækker et grønt indre, der betyder liv indeni.
Hurtigere end i 2010
Det føles godt at gøre tingene lidt hurtigere end året før. Ret menneskeligt, tror jeg.
Sidste år var vi færdige med Belles Feuilles midt i januar, og lige nu forventer vi at slutte en gang i næste uge. Der er med andre ord grund til forsigtig optimisme og foreløbigt absolut ingen stress. Højst ondt i diverse dele af ryggen som følge af alle mandagens fysiske udfoldelser.
2 comments:
Rigtig godt nytår til dig, Solveig.
Tak, fordi du udvider min horisont mht. champagne.
Kom I i øvrigt til Holland i julen?
Alt godt for 2011.
Kære Annette,
Tak i lige måde.
Vi valgte undtagelsesvis at køre igennem Holland for at nå Danmark og såmænd også tilbage igen denne jul. På turen op forbi Antwerpen og ud ved Hengelo og på tilbageturen ind ved Venlo.
Krumspring for at undgå ny sne, og det virkede fint. I tilgift så vi nogle kanaler og et par vaskeægte vindmøller. Jeg bemærkede skam også et par huse, hvis stil jeg fandt bekendt: Fra din blog såmænd.
Vi gjorde til gengæld kun et enkelt tissestop for at komme så hurtigt frem som muligt.
Var du selv ude at køre i julen? Jeg har da sjældent - aldrig - oplevet noget lignende. Omend vejene var fine i Holland, det er mere i Belgien, det bliver en speget affære. Og i Danmark.
Dine vågne kommentarer fra Holland er dejlige og velkomne. Det er dejligt, at du har lyst til at læse. Nu må det snart være på tide at smage IRL, ikke? Ellers bliver det vel lidt tørt i længden.
En smagning har været på tale i Holland. Det kan være, at jeg skal se og finde ud af, hvad det bliver til. Det er lidt af en øvelse at komme afsted for os, fordi vi er fire og alle skal helst have det sjovt i hvert fald noget af tiden.
Også alt godt til dig udi Holland.
Solveig
Post a Comment