13 October, 2010

Vinfødder

 
Posted by Picasa

Disse Pinot Meunier-vinstokke har været med i 30-40 år. Det er en ret gennemsnitlig alder for en vinstok i Champagne.

Hos os må en vinstok nu gerne deltage i kampen lidt længere. Vi kan jo ikke sådan rende rundt og grave huller hele tiden, vi har sjældent huller i arbejdsdagen, der skal fyldes med meningsfyldt arbejde. Det er med andre ord omfattende at genplante en parcel.

Når først vinstokkene har stiftet bekendtskab med den dødelige sygdom Esca, er det et spørgsmål om tid, før den tykkeste del af dem ender sådan her. Det eneste middel mod mere sygdom er at fjerne de syge planter. Fødderne tager vi med os - det er ikke småting, vi kan bruge druekasser til i løbet af året - og resten, grenene, brænder vi direkte ved siden af parcellen for at undgå, at smitten eventuelt spreder sig.

Vi har haft den nederste del af stammen med tilbage, og da vi ikke selv har kamin, kommer de til at holde naboerne varme gennem vinteren. Vores fordel er dels, at vi gerne deler det, vi har, og desuden dufter røgen virkelig dejligt.

Nu er den nederste parcel i Loisy-en-Brie derfor klar til at få en flok små, nye Pinot Meunier stukket i jorden til foråret i disciplinen pletplantning, hvor vi planter nyt, hvor gammelt er gået til.

Der skal ske mere drastiske ting i den øvre parcel. Vores maskinstation er nu bestilt til at rydde halvdelen til næste forår.

No comments: