Efterårsklædt vinmark får skåret den øverste del af grenene af med denne motoriserede klipper.
Alain er færdig med at forbeskære.
Nå, nå, tænker du nok, hvis du læste om beskæring i Vertus forleden, så jeg skynder mig at tilføje, at forbeskæring ikke er det samme som den endelige beskæring.
Klip toppen
Når vi forbeskærer, klipper vi simpelthen toppene af vingrenene, således at de flugter nogenlunde med spalieret.
Det er et arbejde, der foregår med en elektrisk hækkesaks, og typisk tager en dags tid i vores to parceller. Således også denne gang.
Når vi siden tager fat på den mere detaljerede finbeskæring, er det en stor hjælp at have forbeskåret, fordi de grene, vi trækker ud af spalieret, ikke er så lange, og derfor bruger vi færre kræfter. En ikke ubetydelig detalje, når man bruger kræfter dagen lang gennem et par måneder eller tre.
Og mon dog ikke det sidste blad er viftet af, når vores efterårsferie er slut?
No comments:
Post a Comment