Vi har set den første parcel beskåret ved Vertus.
Hvert år undrer vi os over, hvor hurtigt nogle folk arbejder i Côte des Blancs. Her i Montagne de Reims er de ikke helt så hurtigt på den. Klimaet er godt nok også et helt andet.
Bjerget byder på mindre sol og mere fugt end Soulieres.
Men alligevel...
Taille tôt, taille tard, det bedste er beskæring (taille) efter Saint Vincent, og der er altså endnu et stykke vej til den 22. januar.
Hvorfor beskærer folk tidligt? Fordi der ikke er ret meget andet udendørs arbejde lige nu, og arbejdsgivere vil gerne sætte deres folk i gang. Andre - som er deres egne arbejdsgivere - må jonglere med tiden, så de er sikre på at blive færdige med alt i tide, og derfor kan det være fristende at gå i gang i god tid.
I civiliseret tone foreslår Le Vigneron Champenois og hvad vi nu ellers læser af teknisk litteratur, at vi i det mindste lader saksen ligger til efter bladfald. Med den første nattefrost allerede i sidste uge, kan det ikke lade vente længe på sig.
No comments:
Post a Comment