Spor efter en sommerstorm, Loisy-en-Brie, sidst i maj 2010.
Sidste uges tordenvejr har møbleret en del om i vores vingård. Især den øverste pacel, som skråner mest. Regn har simpelthen skyllet ned gennem rækkerne. Vasket det øverste lag af træflis ned. Sporene taler vel for sig selv.
Værst ramt er de rækker, som traktoren kører igennem. Selv om en vintraktor er lettere end en traditionel, presser også den jorden sammen, gør den mere kompakt, og det betyder, at vandet har sværere ved at trænge ned.
I stedet vasker det ned gennem rækken mod bunden, og det flytter betragtelige mængder træsflis med sig. Vi foretrækker at have den i rækkerne. Det vedligeholder muldlaget, og det gør også stierne mere fremkommelige, ikke mindst i regnvejr, hvor der ellers kan være meget mudret.
Spor efter en sommerstorm, Loisy-en-Brie, sidst i maj 2010.
Ærgerligt naturligvis, for vi betaler for dettte lag flis hvert år. Til gengæld denne sommerstormenes debut været os nådig. Vi har ingen haglskader.
2 comments:
Solveig, jeg havde ikke set din kommentar hos mig før nu og smider svaret her hos dig i stedet for!
Rigtig god ide med en "poesibog" til din mors 60 års fødselsdag. Jeg kan rigtig godt lide den slags gaver.
Åh ja, du har ret, jeg kan godt huske den med yndlingsfarve, yndlingsret osv., selv om min oplevelse lå nogle år før Abba-tiden ☺.
Jo, jo og atter jo, jeg har ikke kun fire til fem mærkelige ting, pt. har jeg kurvefulde af ting, som jeg bare ikke aner, hvad der skal ske med LIGE NU. Men jeg håber, at inspirationen indfinder sig inden der er gået for mange dage og jeg er blevet træt af at se på kurvene. Men du kan tro, at jeg kender de ting og jeg kan desværre ikke give dig det ultimative svar for, hvad der skal ske med tingene. Det ender nok med at der ryger lidt af det ud, andre sniger sig måske tilbage på hylderne. Af og til i lignende situationer er det lykkedes mig at overbevise børnene, både mine hollandske bonusbørn og min datter om, at de lige præcis mangler sådan en dims - men det sker ret sjældent!
Solveig, en rigtig dejlig aften til dig. Det siges vi får godt vejr i morgen og resten af ugen, jeg håber at det også snart når ned til jer.
Jeg har også sorteret videre her til aften. Det er svundet lidt i møgbunken med trommekataloger og mærkelige stykker papir, delvist udklippet eller med tykke lag af klistermærker og så min søns skriveøvelser, der blandt andet går ud på at optælle politibiler. Min egen møgbunke med gamle champagne-historier, smagninger og magasiner svinder også, men godt nok langsomt.
Selv på web har jeg sådan en stak kladder liggende, som jeg kun af og til får ryddet lidt væk i. Man ved jo sjældent 100 procent i dag, hvad man får brug for i morgen. Så jeg kan vist ikke med god samvittighed været efter ungerne.
Jg har forresten indført en skjuler, som i hvert fald små dimser godt må være i, indtil de finder blivende plads. Men det naturligvis et skråplan.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment