Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.
Af til finder mænd rosé champagne for feminin. Nogle siger ligefrem fesen. De har helt sikkert aldrig smagt Saignée'en. Det har restaurant Godt. Læs med her:
Rosé de Saignée (brut):
"Dybe toner og mørke, gyldne farver. Moussen er helt perfekt, og champagnen har et flow, der bombarderer én med en dyb næse af moden Pinot Noir.
God friskhed i næsen, som spreder forventninger om dybe taniner og en kraftfuld vin.
Forventningerne indfries i smagen, som er meget dyb, meget Pinot Noir. Et meget maskulint glas med lange, dybe taniner. Her er modne bær, blommer og en meget flot velafbalanceret biskuit eftersmag. Dette er ikke rosé. Her er en champagne, som forener en rød vin med bobler. Hvor heldig kan man være?
Derfor passer denne vin perfekt med hovedretter, og de kan have både meget smag og dybde. Jeg er sikker på, at der vil opstå en fin harmoni mellem mad og denne vin. Prøv den også til desserter, hvis de er enkle og rene med røde bær, nødder og ikke for meget fløde og sukker.
Denne champagne er også dejlig uden mad."
Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.
Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.
Læs mere om Rosé de Saignée på Champagne Tange-Gérard.
Den skrappe pink på vores Rosée de Saignée champagne har vi fundet på spidsen af de nye blade, som de ligger stadig foldet sammen i dagene før de folder sig ud.
Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:
Tradition
Rosé d'Assemblage
Blanc de Blancs 2002
Selection
No comments:
Post a Comment