>Kommende vindruer i Loisy-en-Brie, øverst den 31. maj, nederst den 17. maj. To ugers udviking adskiller altså billederne.
Kulde eller ej, vores kommende vindruer vokser, og dagene skulle nu blive varmere. Ifølge vejrudsigten kulminerer det lørdag med storme lige i kølvandet.
Sådan ender det tit med et brag.
Tordenskyller med deres tilhørende af og til voldsomme vindstød er ikke lige det, vi har brug for i en vingård, der er så ubeskyttet som i øjeblikket. Stænglerne vokser stadig, er for de flestes vedkommende endnu ikke nok om at være så lange, at vi er begyndt at stikke dem på plads bag de wirer, der også beskytter i storm.
Sådan må det være for mange. Vi konstaterede i dag på vej cross-country gennem lidt af Montagne de Reims, at der ikke er ret mange på arbejde i vingårdene i disse dage. Det er til at få øje på hvorfor. Stænglerne er for korte, vi er nødt til at vente på mere vækst, ellers vil der blot være endnu mere manuelt arbejde senere.
Så vi venter, sælger champagne og isolerer vores garage i stedet for.
De kommende vindruer derimod arbejder derudaf. Når de blomstrer vil de ligne rigtige små drueklaser. Tidspunktet afhænger altid af vejret, men hen omkring den 20. juni har vi prøvet før.
No comments:
Post a Comment