Det er så yndigt at mødes på midten. Også i vingården, hvor jeg i dag mødte disse to stænglers enkle poesi.
Men lige lidt hjalp det deres indviklede stænglen rundt. Vi foretrækker at stænglerne holder sig til egne rækker, og hvis ikke jeg havde skilt dem, gør traktoren det i løbet af næste uge, og det med noget mindre nænne, skulle jeg hilse og sige.
Det er også godt nok med lidt poesi. Det løfter resten af dagen og dens arbejde så fint. Vi er cirka halvvejs med andet løft i den øvre parcel.
No comments:
Post a Comment