Et godt glas af den gule. Odense, juli 2009.
Vi har solgt en hel del champagne på det seneste i forbindelse med forskellige arrangementer, som vi selv har holdt, og til forskellige arrangementer, som vores kunder skal holde. Alt fra sommerbryllup i Paris, over barnedåb i Normandiet til fødsler, konfirmationer og mærke-fødselsdage i København.
Det er champagnes store privilegium at være med, når folk er glade.
Til jer, der har en eller flere af flaskerne, og måske skal drikke en netop i aften, vil jeg gerne dele nogle nye kombinationer:
Tradition Brut = Ristede kammuslinger
Blanc de Blancs 2002= Smørstegt hvid fisk
Selection 2002 = Lyst kød med vilde svampe
Rosé d'Assemblage = Hummer
Rosé de Saignée = Hovedretter selv med meget smag
Tradition demi-sec = Kage med nødder og karamel (ikke for sødt)
Et glas rosé i vin clair udgaven. Denne farve er ikke den endelige. Vertus, januar 2010.
Forslagene kommer fra en af Københavns madtempler Restaurant Godt i Gothersgade, hvis sommelier har smagt alle seks champagner, delt ud af sine indtryk og allerbedst købt halvdelen for at bruge dem i sin restaurant.
Jeg behøver vel ikke sige, at jeg er fantastisk spændt på resultatet.
Til sønnens netop afviklede syv års fødselsdag havde vi selv først Selection i glassene til den udvidede og stående aperitif, der også fungerede som forret. Derefter fulgte Rosé d'Assemblage, som akkompagnerede kalvefrikassé og ost.
2 comments:
Hold da op, det er da noget af en 7 års fødselsdag, han må føle sig som noget helt særligt?
Min mand får store mængder vin og også en del Champange så vi køber praktisk taget aldrig noget selv (jo af og til hvidvin for det får han sjovt nok kun meget sjældent). Vinen får vi drukket, men champangen er ligesom for højtidlig til de fleste anledninger. Når jeg ser dine forslag her tænker jeg at jeg måske bare skulle blive bedre til at kombinerer mad og champange.
Tak iøvrigt for din dejlige kommentar inde på Badut. Du gør mig altid glad med dine fine kommentarer.
Hej Marina
I Champagne fejrer de lokale alt med champagne. Nærmest også, når naboen kommer på besøg ;-)
Champagne er ikke noget eksotisk syn for en syv-årige, der bor her. Til gengæld syntes han, at det var stort med en engelsk dinosaurus-fødselsdagskage. Vi holdt dagen i England, og der laver man nogle ret flotte kager med figurer i sukker.
Vi drikker sjældent hvidvin, det bliver champagne i stedet for. Der ligger dog enkelte undtagelser i vinkælderen, da jeg har en svaghed for god, hvid bourgogne.
Du skal da bare i gang med at kombinere mad og champagne eller droppe forretten og udvide velkomstdrinken. En af champagnens hyggelige virkninger er, at gæsterne kommer i sprudlende stemning i løbet af nul komma fem.
Champagne er som udgangspunkt ikke lavet til at gemme som god vin. Det betyder ikke, at den ikke kan ligge - under de rette forhold - det er blot ikke sikkert, at den bliver bedre, og mere end et år eller måske to skal du nok ikke gemme en champagne uden årgang.
Det er rigtigt, at der stadig er noget højtideligt over champagne. Det sikrer prisen i sig selv, ikke?
Derfor forærede en af mine veninder sin chef en flaske rosé champagne med klausul om, at den skulle drikkes en hverdagsaften sammen med frikadeller for at pille det højtidelige af flasken. Man har også lov at gøre hverdagen festlig.
Jeg synes, at Badut er hyggeligt sted, og dine cirkler derinde er meget velkendte fra min egen dagligdag... så jeg håber da, at du har tænkt dig at fortsætte fra Holstebro,
Mange hilsner
Solveig
En ting, jeg har lært, siden jeg flyttede til Champagne, er ikke at spare champagnen op.
Men det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, da jeg har nok af den.
Vinen bl
Post a Comment