
Vi får lov at lave en déblocage til juni. Det betyder flere flasker til salg end ellers, hvilket er fantastisk.
I Champagne har vi lov at beholde en vis mængde almindelig vin uden bobler på tank til eventuel senere brug. Denne vin kan fungere som en sikkerhed i tilfælde af klimatiske ulykker - frost, hagl eller lignende - og der har også været flere déblocages i de år, hvor champagnesalget gik strygende.
Denne nye déblocage gælder vinbønder, der har ophørt med deres aktivitet, og det omfatter blandt andre undertegnede. Jeg arbejder stadig, men i stedet for to firmaer arbejder vi nu begge sammen om vinmarkerne i et firma. Det letter omkostninger og administration, og formålet med mit firma er under alle omstændigheder opfyldt: Jeg er opført som vinbonde.
Vi er ikke helt klar over, hvor mange flasker champagne, vi vil få ud af den frigivne mængde vin. I år, hvor vi virkelig mærker den lave druekvote i 2009 falder hver flaske på et tørt sted, så alt er godt, og jo mere jo bedre.
Déblocagen er åben fra den 15. juni i år.
No comments:
Post a Comment