Trådskift

 

 

Det har været en fin fredag med varme vinde ind over vinmarkerne. Det er virkelig forår nu, og jeg bliver ved frokosttid enig med Annie om, at foråret er den skønneste tid. Hun er i gang med at binde den anden halvdel af vinmarkerne op.

Vi endte med at bruge dagen på at skifte knækkede wirer.

 

 

Det foregår med denne funny trillebør, som vi i øvrigt også deler med naboen.

Principielt kører den af sig selv. Naboen, der er rigtig ferm, er endog i stand til at operere med to wireskift ad gangen og alene.

 

 

Vi er to og skifter en wire ad gangen, og skal holde tungen lige i munden for ikke at lave kludder i den, hvilket f.eks. sker, hvis rullen ikke løber jævnt.

Det er en stor hjælp at bruge denne bør, da wirerne i længder af 100 og 200 meter er tunge at løfte.

 

 

På en dag nåede vi at blive færdig i den ene parcel, men vi mangler stadig det meste af den anden.

På vej hjem holder jeg øje med de ikke helt få parceller, der er under beskæring. Vi snakker om, hvornår det hele tog fart sidste år. Det er blevet markant varmere de seneste dage, men det er især nætterne, der tæller. I morges var her 10 grader, for en uge siden minus tre-fire stykker.

Det er som om, at væksten kan begynde hurtigt nu, men vi husker os selv på, at vi endnu ikke har set de store tårer. Det fænomen, hvor plantesaften drypper, nærmest løber, fra gamle snitflader. Ellers kunne man godt blive lidt bekymret for at fanden vil tage ved det hele med dette lune vejr. Og vi ønsker fred og ro til at tage på påskeferie.