Sidst på vinteren er der altid et tidspunkt, hvor det skifter. En dag er lyset pludselig stærkere, det er som om, solen varmer mere, og fuglene synger på en anden måde. Jeg ved nu godt, at det er for tidligt at dømme forår. Vejret kan stadig skifte, være koldt og vinteragtigt en måned eller to endnu.
Det er tredje år, jeg mærker skiftet, og vi har også allerede arbejdet i 10 grader en enkelt eftermiddag i solskin. Forrige år betød skiftet virkelig forår. Det berømte og meget tidligt varme 2007. Jeg troede derfor på forår, da skiftet gentog sig sidst i januar i 2008, men sådan gik det ikke. Nu er det her igen, og jeg nøjes med at konstatere, at det er helt hyggeligt at høre fuglene igen. Rigtig sang og ikke blot skaders, kragers og ravnes sorte kratten.
Der var også jægere i skoven i dag. Af den skydeglade slags. Jeg bliver altid en smule bekymret. Vi kan ikke se dem, men vi kan høre dem diskutere og af og til også deres hunde, og så altså det endnu skud efter det andet. Skråningerne ved Loisy-en-Brie har oven i købet en ekko-effekt, hvor lyden bliver kastet rundt og altså gentaget en del gange. Fik jeg nævnt, at vi er halvvejs gennem den første parcel? Kors dog, hvor er der stadig lang vej igen.
No comments:
Post a Comment