Det blev nej til Unesco

 

Den gamle mølle ved landsbyen Verzenay i Montagne de Reims er et klassisk udsigtspunkt i Champagne.

Ingen Unesco til Champagne i denne omgang.

Vores og alle de andres forgyldte vinmarker tabte til tidligere tiders fattige mineland i nord. Kendt som le pays des Ch'stis efter en fransk blockbuster af rang.

For egen regning tilføjer jeg så lige, at det efter min mening er velfortjent. Men godt nok ærgerligt...

Jeg sidder jo altid lidt mellem stolene, uanset hvilket bord jeg tager plads ved. Ikke længere helt og 100 procent ved det danske bord men nok alligevel stadig kun med en kvart balle ved det franske. Det er en stor mental manøvre at skifte plads, og jeg giver den lov til at tage al den tid, der passer mig.

Derfor sidder jeg med mine danske forudsætninger uden på skjorten og synes, at jeg har haft svært ved at få øje på det folkelige engagement i denne proces. Det er helt sikkert også denne danske del af mig, der overhovedet finder et folkeligt engagement vigtigt, og det er omvendt udtryk for integration under udvikling, at jeg overhovedet kan få øje på, at forankring måske ikke er ligeså nødvendigt for en franskmand.

 

Mittelrhein har noget som Champagne rigtig gerne vil have: Unesco-anerkendelse. Her byen Bacharach ved Rhinen, maj 2009.

I mit objektiv er Champagne imidlertid alle indbyggeres, og derfor var idéen tilbage i 2005 om at skaffe dette område en mere officiel anerkendelse også noget, der måtte vedrøre alle. Jeg fandt idéen så god og spændende, at jeg endda tilbød mig selv som ulønnet kaffebrygger for at komme med på båden på den ene eller den anden måde. Det gav mig det mest høflige afslag, jeg nogensinde har modtaget i mit 40+-årige-liv. Jeg fandt på noget andet at lave i stedet for, og Champagne fortsætter nok også med business as usual og prøver igen til næste år.

Regionen er efter min danske mening kvalificeret. Denne natur, dette kulturlandskab, denne historie og det produkt, der er skabt og forfinet her gennem flere århundreder og fortsat udvikles af de mennesker, der er her i dag, er noget ganske særligt, der er kendt globalt og også sætter standard for mousserende vin globalt. Det er bare ikke helt det samme for mig, hvis det kun er pinger, der skal tegne sådan et engagement, selv om det er sådan, man er vant til det her.

Hvorfor det overhovedet er vigtigt? Blandt andet fordi denne region igen efter min danske mening sælger sit største klenodie - champagnen - dårligt. Vi ligger 45 minutter fra Paris med hurtigtog, og som en af verdens mest besøgte byer, undrer det mig, at der kommer så få turister her til for at besøge en af verdens kendteste vine.

Men det er selvfølgelig - igen min mening - fordi regionen ikke er god til at sælge sig selv. Synd. Fordi champagne hvordan man så vender og drejer er en fantastisk fest, og den findes ingen steder rigeligere, bedre eller billigere end her. Unesco skulle være den medalje, der kan flere anspore til at gøre noget ved det. Jeg håber virkelig, at denne udmærkelse kommer en anden gang. Hvem ved? Ch'tis'erne vandt trods alt først i ottende forsøg. Denne gang over Champagne og Bourgogne.

Mere om Unesco-forløbet.