
Onsdag handlede det om at plukke disse blå Pinot Meunier i parcellerne ved Loisy-en-Brie. Først til den rødvin, vi bruger til at lave vores ene lyserøde champagne, nemlig Rosé D'Assemblage. Siden plukkede vi til de vine, som assemblagen vil blive sat sammen af.
De blå druer i parcellerne i Soulières blev plukket allerede den første dag, mandag.


Det tager ikke mange minutter at fylde en spand, hvis man arbejder lidt koncentreret, så bærerne må anbringe tomme kasser på forhånd for at kunne følge med.
De skal også sammen med Alain nå at fragte fyldte kasser hen til vingårdens udkant, hvor de bliver læsset i varevognen og kørt til pressen.


Fra kooperativets presserum forlydet det imidlertid, at indholdet af sukker er rigtig godt - tættere på 11 end 10 og forlængst forbi de minimale 9,5 - spændende, hvad det skal blive til om nogle måneder. Det er druer af en modenhedsgrad som i kasserne.
Ifølge en af vores plukkere, der er ankommet direkte fra Beaujolais - temmelig meget længere sydpå - ser det lige så grønt ud dér. Jeg er stadig fremmed nok til at kunne undre mig, men forklaringen er jo blandt andet, at dette ikke er spise-druer men vin-druer. Hehe.





Læs også en tysk drueplukkers indtryk.
No comments:
Post a Comment