Vores maskinemester kom lørdag forbi med et læs mågelort.
Tro det eller ej: I kølvandet på en dags arbejde i vingården følger alt for ofte en dag med mærkbar lænd, blokeret ryg med videre, og alligevel kan jeg ikke andet end holde af dette ellers i de mere veluddannede kredse alt andet end velansete arbejde. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvem der har fat i den lykkeligere ende, når det kommer til stykket. Jeg tror, jeg hælder mod vinarbejderne.
Det er ikke helt tosset at sidde ude en hel dag under en knaldblå, tidlig forårshimmel, hvor fuglene synger næbbene sønder og sammen. Det er her jeg ser årets første bier, den første mariehøne, der er kravlet ud af sin lune sprække for at varme skjoldet. Det klarer computerhjernen og hæver humøret mærkbart.
Nogen gange kan det undre mig, hvordan jeg kunne leve uden dette, da jeg boede i den store, beskidte by. Andre gange - indrømmet - trænger jeg til at hive noget københavnsk bilos gennem lungerne, mens jeg prøver at overleve på Indre Bys trængte cykelstier.
Vintraktoren spreder økologisk gødning på vej ned gennem vores øverste vingård
Lørdag formiddag bød på et noget mere landligt - snarere maritimt måske - intermezzo, da ejeren af den maskinstation, der ordner traktorarbejdet i vores vingårde, kom forbi for at sprede en hel del kilo mågemøg. Lidt lækkert for vinstokkene at starte væksten op på. Nu er man vel blevet bondekone, så jeg rykkede over i rækken ved siden af, mens traktoren larmede forbi. Havde ikke kalkuleret med den regn af mågelort, jeg fik sendt over mig, og fik derved lejlighed til at konstatere, at lugten ret hurtigt forsvandt.
Planterne er stadig ikke i gang. Jeg binder op og binder op og binder op, og når jeg ind i mellem har brug for at forkorte en gren, kan jeg se, at de stadig ikke safter. Den løbende saft, tårerne, der er det tydeligste tegn på, at væksten er godt i gang, er altså ikke kommet til Loisy-en-Brie.
Godt det samme. Jeg har ikke brug for svulmende knopper endnu. Jeg er stadig kun igennem en tredjedel af mit arbejde og har 1400 yderligere meter vinstokke at arbejde mig igennem. Syv dages yderligere arbejde, men da jeg ikke er i vingården hver dag, taler vi nok snarere resten af marts måned.
No comments:
Post a Comment