Når vinterens regnvejr har opfyldt de underjordiske magasiner alt rigeligt, stiger grundvandsstanden, og det lille hus ser pludselig ret truet ud. Vi ser nu aldrig nogen indbyggere vifte med armene fra tagryggen. Dette er en årligt tilbagevendende begivenhed.
Vi befinder os ved de flade engområder omkring floden Marne, hvor også de fleste af de ledsagende træer står med fødderne i vand. Landevejen mellem Chouilly og Louvois er af samme grund bygget på en dæmning, hvis konstruktion må være god nok. Jeg har endnu aldrig set den våd.
Engene på den anden side af dæmningen må ligge en anelse højere, for de står grønne fremfor våde.
No comments:
Post a Comment