Flere turister lagde vejen om af Reims i 2007.
I alt 346.000 nysgerrige stak hovedet forbi byens turisbureau, og det var ifølge byens avis l'Union en stigning på 10 procent. Der er flere endnu. Personligt har jeg haft i hvert fald over 10 gæster i løbet af sidste år, der aldrig var på turistkontoret. (Og en gruppe på 20, der var. Mon de har talt dem som en eller 20?)
Nå, men regionen her er meget rig. På historiske minder. På vinkultur. På champagnehistorie. På skøn natur. Det mener pingerne fra bystyret da også.
For eksempel borgmesteren, der ifølge l'Unions artikel siger, at turisterne heldigvis har et bedre billede af Reims end de lokale, hvoraf mange finder byen beskidt og lidet tiltrækkende. Han har fuldstændig ret, hvis jeg kan stole på mine egne gæsters indtryk og udtalelser: Folk kan virkelig godt lide Reims.
Personligt mener jeg jo, at Reims og Champagne er så undersolgt, at det simpelthen må kandidere til titlen som den mest underspillede destination, man kan støve op i Vesteuropa. 346.00 turister? I et land, som 80 millioner turister besøger hvert år?om året? Helt ærligt.
No comments:
Post a Comment