Nyskabelserne blomstrer i Champagne.
Blanc de blancs fra Montagne de Reims er en forholdsvis moderne opfindelse men dog ikke nyere end, at huset Ruinarts eksemplar af arten er veletableret. Hvem har nogensinde hørt om en Blanc de noirs-champagne fra Côte des Blancs?
Think again...
Vi har netop smagt den vin clair, som vores kooperativ agter at forsøge sig i genren med. For første gang.
Og hvorfor skulle de ikke det?
Rød fortid i Vertus
Vertus, hvor kooperativet bor, er en af de velrenommerede champagnebyer i Côte des Blancs. Byen har en vinhistorie, der går tilbage til middelalderen, og dengang producerede man vine af blå druer. De grønne druer har først fået overtaget i 1900-tallet.
Onsadag aften drak vi Blanc de blancs-champagne fra landsbyen Trépails terroir. Det er Montagne de Reims, der ellers traditionnelt er den blå Pinot Noirs gebet. Men netop landsbyer som Villers-Marmery og Trépail har særligt gode forhold for Chardonnay.
Tak til Vorherre for det.
Champagnernes mangfoldighed
Jeg holder af afveksling. Af arternes mangfoldigheder, også hvad champagne angår.
Derfor blev jeg faktisk på forhånd ganske begejstret over nyheden om, at koop'en har tænkt sig at gå bjerget i bedene med sine blå Pinot'er.
100% grønne druer fra Montagne de Reims og 100% blå druer fra Côte des Blancs er ikke lige, hvad en kender ville vente fra disse regioner. Men hvorfor ikke? Det er blot endnu et medlem til den i forvejen yderst varierede familie af champagner.
No comments:
Post a Comment