06 December, 2007

Næste udvidelsesskridt til marts

 
Posted by Picasa
Nye tråde i Loisy-en-Brie. Kommer her mon også nye parceller med vin om 10 år?

Det næste skridt på vej mod en udvidelse af de godt 35.000 hektar, hvor ejerne i dag har lov at dyrke vindruer til champagne, bliver trådt den 15. marts 2008.

Den dag præsenterer en arbejdsgruppe sit arbejde for INAO, som er den organisation under det franske Landbrugsministerium, der udnævner og udstikker retningslinjer for appellationerne (Appellation d'Origine Controlée). Det meddelte Patrick Le Brun, som er formand for vinbøndernes forening, forleden.

40 nye kommuner er foreslået som muligheder. De fleste i departementet Marne, resten i nabodepartementerne Aisne, Aube og Haute-Marne. Også jord i kommuner, der allerede har vinstokke, kan blive omfattet af den nye delimitation, der er den første udvidelse siden 1990.

Præsentationen for INAO er næste skridt i arbejdet efter at navnene på de 40 foreslåede kommuner blev offentligt kendte i oktober. Tidligst i 2009 vil det ligge fast, hvem de heldige bliver, og først i 2015 ventes de første vinstokke i jorden.

No comments: