Vinbønderne er begyndt at beskære planterne. I morges så jeg den første lille parcel, uden blade, og skåret ind til benet lige uden for landsbyen Verzenay her i Montagne de Reims. Vi så også en i Côte des Blancs for nylig.
Det er ganske tidligt. Nærmest uhørt tidligt. God takt og tone i vingården er, at planten får fred, til den har smidt bladene. Bladdækket har dette efterår stået usædvanlig flot i de skønneste brændte kulører, og først nu, hvor vi har den allerførste nattefrost, kan jeg se, hvor det hurtigt går mod vingårdens bare vinterlook. Men der sidder altså stadig blade på de fleste planter, det begynder blot at tynde ud nu.
Sidste år fik ganske mange ganske travlt med at blive færdig med beskæringen, fordi alt udviklede sig en måned tidligere end almindeligt. Jeg formoder, at det i år får flere til at føle sig presset. Vi har i hvert selv talt om, at vi i år ikke har tænkt os at følge traditionen med at vente til efter Sankt Vincent sidst i januar.
Trækfuglene, hvis formationer jeg altid har så stor fornøjelse af at se og beskrive, har også vendt næb og vinger mod varmere regioner end vores. Vi er også begyndt at snakke om forbeskæring af vores egne planter. Med andre ord det lakker ad vinter til.
No comments:
Post a Comment