Verdens største udstilling af alt, der er forbundet med mousserende vin og produktion heraf, et netop afviklet i Épernay. Stor succes. 447 udstillere, 20.000 besøgende og 17 delegationer fra udlandet (*). Men ingen fra Danmark.
Danmark figurerer heller ikke på et boblernes verdenskort, hvor selv Kenya ikke er glemt.
Måske er produktionen på steder som Skærsøgaard endnu for lille. Eller har de danske vinbønder blot ikke hørt om VITeff? Trods fri champagnebar og østers en enkelt formiddag. Det havde vores bekendte vinbønder her i området i hvert fald hørt om, og flere af dem henlagde deres besøg på messen samtidig. Det kunne de jo lige så godt.
Næste VITeff finder sted fra den 14. til den 17. oktober 2009. Det bliver den 10. VITeff.
(*) Delegationer fra følgende lande var en tur forbi Épernay: Tyskland, England, Argentina, Australien, Østrig, Bulgarien, Chile, Spanien, USA, Ungarn, Italien, Moldavien, New Zealand, Rumænien, Slovenien, Tasmanien og Ukraine.
No comments:
Post a Comment