Vi må plukke flere druer

Flere druer at plukke betyder mere arbejde til næste høst.

Næste druehøst har vi lov til at høste flere vindruer.

INAO - det er den myndighed, der kontrollerer de franske AOC'er (Appellation d'Origine Contrôlée) - har netop dekreteret en ny og højere kvote på 15.500 kg druer per hektar. I øjeblikket er den samlede, maksimale kvote på 13.000 kg/hektar.

Det betyder dog ikke, at der de kommende år vil blive sprøjtet flere flasker champagne ud på et marked, der i øjeblikket kun kender til vækst.

Blokerede reserver
De ekstra kilo kommer til at fungere som en mulig ekstra blokeret reserve. Det vil sige, at man får lov til at plukke flere druer og lave vin af dem. Men som hidtil vil myndighederne - INAO - i samarbejde med CIVC - champagneindustriens nøgleorganisation - fastsætte fordelingen mellem, hvor mange kilo druer der vil blive smidt direkte ind i produktionen og hvor mange, der vil blive blokeret. Og den maksimale kvote til produktion forbliver indtil videre på de 13.000 kilo.

Den nye forhøjelse skal fungere som en slags buffer. Som den enkelte vinbondes beskyttelse mod at miste årets høst som ubehagelig følge af sommerhagl, forårsfrost, hård vinterfrost eller sygdom.

Beskyttelsen er fin. Til gengæld er den et valg, der også udgør en investering. At opbygge flere reserver betyder også flere udgifter til f.eks. at plukke druerne lang tid før, man ser skyggen af indkomst. Til gengæld vil det også betyde, at færre druer får lov at rådne op på stokkene, som det er tilfældet i dag med overskudsfrugt.

Frigivelse forekommer
De sidste år - hvor jeg har fulgt området - er det jævnligt sket, at myndighederne har frigivet en del af de blokerede reserver til almindelig produktion enten i takt med stor efterspørgsel eller i tilfælde af problemer forårsaget af vejret.

Selv kunne vi tilbage i 2003, hvor vi mistede 40 procent af potentialet på grund af forårsfrost, supplere med reserver, og dermed alligevel levere det maksimalt mulige antal hektoliter til produktion.

I 2006 blev den maksimalt mulige mængde vindruer - 13.000 kilo druer per hektar - høstet og sendt direkte i produktion. Der blev altså ikke plukket noget til reserver.

En kvote på 13.000 kilo druer per hektar svarer til et potentiale på 360 millioner flasker. Med et salg på i øjeblikket 318 millioner flasker i år er der altså selv i et område med vækst foreløbigt en god margen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

EU-domstol: Ingen netvin med lokal afgift

EU-domstolen sendte i torsdags eksempelvis champagne til behagelige, franske priser, ditto afgifter plus fragt ud i fremtiden på ubestemt tid.

Det skete, da EU's øverste juridiske myndighed bestemte, at folk, der køber vin og spiritus over nettet, skal betale afgifter, hvor de bor, og ikke hvor de køber varen.

En dansker, der køber champagne direkte hos producenten, skal med andre ord betale skat og afgift i Danmark og ikke i Frankrig. Det er rigtig ærgerligt for dem, der har nået at udnytte det, der til forleden var en juridisk gråzone. Der er nemlig velvoksen forskel på de to landes indstilling til den slags afgifter og deres størrelser.

Personligt køb eller nethandel
EU-domstolen skelnede i sin afgørelse imellem, om man selv har købt og især transporteret sin vin hjem, eller om man har fået andre til at levere flaskerne.

I EU's lovgivning hedder det, at afgift normalt skal betales i det EU-land, der er endelig destination. Der er dog en undtagelse, og det er produkter, der er købt af private personer til eget brug, og som de selv har transporteret.

Lige akkurat den sidste betingelse opfylder man ikke, hvis man bestiller vin over nettet, og såmænd heller ikke, hvis man som i sagen godt nok prsonligt har købt vinen i Frankrig, men fået en fragtmand til at levere den.

EU-kommissionen, der havde ønsket en afgørelse i denne principielle sag, betegner den overfor EU-Observer som "restriktiv".

Penge på spil
Den stramme afgørelse sikrer til gengæld statskasserne i den stribe medlemslande, der gennem år har brugt afgifter på vin og spiritus som pengemaskine. Der var med andre ord mange penge på spil i lande som Storbritannien, Irland, Belgien samt de nordiske.

De britiske skattemyndigheder udtrykker da også overfor Decanter.com deres tilfredshed med afgørelsen. Selvfølgelig. De beholdt det klassiske guldæg. Mere hos Dow Jones.

Fra gråzone til kulsort
Taberne er forbrugerne, der kunne have fået mulighed for at købe både billigere og mere varieret, netvinhandler som 1855.com, og så de små vinfolk, der kunne have solgt deres produkter direkte til kunden uden andre fordyrende mellemled end fragt.

I stedet må vinbønder med øje for nettets herligheder enten udfordre myndighederne eller vente på bedre tider. For selv om afgørelsen ikke er endelig, er en interessant salgskanal, der inden i torsdags stadig fjælede sig i en juridisk gråzone, foreløbigt rykket ind i den decideret forbudte afdeling.

Min personlige aktie i dette er indtil videre især fra sidelinjen. Foreløbigt sælger vi kun champagne til folk, der henter den selv. Men alligevel er afgørelsen da irriterende, når man som vi har (holdt) et vågent øje med muligheden for på et tidspunkt at etablere nethandel med champagne.

Afgørelsen omfatter i øvrigt også tobak.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Indien-Champagne tur/retur

Mens store champagnehuse har øjnene rettet mod det indiske subkontinent og dets voksende middelklasse med voksende appetit på verdens goder, så har indiske United Breweries øjnene ligeså fikseret i modsat retning.

United Breweries, der er verdens tredjestørste bryggerigruppe, deltog for nogen tid siden i udbudsrunden om huset Taittinger. Sælgeren - den amerikanske fond Starwood Capital - foretrak imidlertid at sælge lokalt til Crédit Agricole. Måske, måske ikke, fordi Taittingers ansatte begyndte at rasle med deres strejkesabler - at strejke er noget nær folkeforlystelse i visse dele af det franske samfund. Måske er der bare for langt mellem Taittingers verden og Kingfisher's.

Økonomisk patriotisme
Altså ikke noget champagnehus til inderne i dén omgang, hvilket de ikke tog helt nådigt op. Men franskmænd kan ikke ret godt lide at se deres virksomheder opkøbt af udlændinge, og da slet ikke af repræsentanter fra den angel-saksiske del af verdensbilledet, hvortil Indien formentlig hører set fra hexagonen. Pidgin er muligvis ikke helt Oxbridge, men for en franskmand er det engelsk nok til at være engelsk.

Men man bliver selvfølgelig ikke en af de helt store drenge i klassen, hvis man bare uden videre giver op... og inderne har da heller ikke opgivet håbet om at købe deres eget champagnehus.

"Vi ved, at den økonomiske patriotisme har spillet ind, men en dag vil vi købe et champagnehus," afslørede Abhay Kewadkar, som er chef de cave i United Breweries, til vores lokale avis, l'Union, forleden.

Mens United Breweries venter på bobler fra Chamapgne, blev det til et lille trofæ i forbindelse med Taittinger-salget, da man kunne vende hjem med en af Loire-dalens bedste mousserende vine i porteføljen: Bouvet-Ladubay.

Subkontinent i vækst
Imens inderne altså har alle sanser åbne for muligheder for at rykke ind i Champagne, rykker champagnehusene den modsatte vej. Den økonomiske vækst spurter afsted på subkontinentet. En middelklasse med midler at bruge vokser i takt, og noget af den nye købekraft ser man gerne omsat i champagne.

Potentialet ser stort ud. 10 millioner indere drikker alkohol, heraf drikker blot 150.000 vin, fortæller generalsekretær fra det franske handelskammer i Indie, Jean-Pierre Bonnat, til l'Union.

Dertil kommer en ny klasse af selverhvervende kvinder i store byer som Mumbai, New Delhi og Bangalore, der ikke må drikke på natklubber og lignende. Demå til gengæld gerne demonstrere deres nyerhvervede, sociale status ved at drikke champagne og cocktails på eksklusive barer og store hoteller.

I første halvdel af 2006 købte inderne godt 90.939 flasker chamapgne svarende til en fremgang på 127 procent. I hele 2005 var det tilsvarende tal 115.983 flasker svarende til en fremgang på 150 procent sammenlignet med 2004.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

En nobel smag af eg

Nye fade må først slide sig til den maleriske patina.

Om eg har noget at gøre i vin eller ej er en smagssag. Og om smagen bør stamme fra flere hundrede år gamle og ærværdige egefade, eller en skovlfuld træchips i ståltanken er lige så godt, er måske mest et spørgsmål om romantik.

Min sans for netop romantik rækker dog ikke til at forestille mig, at vi også her i Champagne kommer til at se træstykker svømme rundt i ståltankene. Men det kan sagtens være min mangel på fantasi.

Foreløbig gør vogterne af de højhellige, franske AOC'er - myndigheden INAO - hvad den kan for at holde træstykkerne ude af i hvert fald i de franske AOC-vine, herunder champagne. Og tak for det.

Idéen med at efterligne smagen af egefade i ståltanke er da lettere syg, helt ærligt. I stedet for at lade forskellige produktionsmetoder give forskellig smag. Jeg ved godt, at det primært er et spørgsmål om mode, men alligevel. (Debat i EU-parlamentet om chips'ene).

En arv fra romerne
Oprindeligt var tønderne en praktisk måde at opbevare alt fra korn, over saltede fisk til vin og andre drikke.

Metoden er opfundet af de praktiske og innovative romere, der naturligvis også havde systemer at mærke tønderne efter, så de kunne se, hvad der var indeni, og hvor det kom fra. Den tids containere var i brug i hvert fald fra det første århundrede før Kristi fødsel.

I visse tilfælde er tønder stadig det bedste system. Omend egefadene her i Champagne ikke længere er så talrige som tidligere, så findes de stadig, og dem, der anvender dem, bruger det ofte også i deres markedsføring.


Egetræstønde under fornyelse.

Reservevine på fad
Det er noget mere malerisk at fremvise patinerede, gamle tønder med stedvist indsatte, nye tøndestave end de kolossale ståltanke, hvor resultaterne af årets druehøst som oftest gennemgår den første gæring. Det er indlysende.

Fadene fortæller en historie med nøgleord som håndværk, tradition, omhu. Lige hvad der blandt andet også skal til, når man gerne vil sælge sin flaske, og gerne lidt dyrere end naboen.

Når det gælder reservevine, altså de vine fra tidligere år, man bruger til at blande i sin cuvée for at skabe den rigtige smag, sværger flere til fadene. Det gør for eksempel vores kooperativ, der dog næppe har været stilsættende.

Eg eller stål
Et hus som Bollinger lagrer sin reservevin på fad, fordi man mener, at det er bedst. Man anvender dog også ståltanke som de fleste andre steder, når det skønnes lige så godt.

Hos Krug foregår den første gæring på egefad, hvilket mig bekendt er ret unikt. Det er til gengæld ikke noget, man gør sig til af. Det lader man kunderne om. Krug gør sig nemlig ikke rigtig til. Dem, der investerer deres penge i en af Krugs champagner, ved allerede, hvad de får for pengene. Less is more.

I øvrigt findes der folk, der synes, at et glas Krug er ligesom at have en træstamme på tværs i munden. Ikke just, hvad de havde forestillet sig. Måske hænger oplevelsen også sammen med, at de ikke havde råd til en af de gamle Krug. Husets stil siges nemlig for alvor at komme til sin ret, når champagnen har nogle år på bagen. Selv har jeg den til gode, uanset årgang.

Nu kan vi selvfølgelig alle gå i gang med at gøre ligesom Krug... tilsæt en skovlfuld egestykker til ståltanken, så er du allerede halvvejs. Eller hvad?

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vi går på guld

De fleste vin har smidt bladene, her Chardonnay ved Verzy.

Jordpriserne her i Champagne stiger stadig. Det vil sige, hvis det er jord, der er en del af delimitationen.

Hvis man må dyrke vin på jorden og lave champagne af druerne, er den daglige spadseretur altså næsten som at gå på guld.

Jord og salg steg i samme takt
I 2005 kostede en hektar vin i Champagne i gennemsnit 600.000 euro per hektar (4,5 millioner kroner), en fremgang siden 2005 på syv procent.

Det er en situation, der er stik modsat resten af Frankrig, hvor vinmarker under en af Frankrigs øvrige appellationer til sammenligning kostede 42.750 euro per hektar (320.625 kroner), hvilket svarer til et fald på 3,9 procent siden 2005. I de øvrige vinområder - eksempelvis vin de pays - ser det endnu sortere ud. Gennemsnitligt set.

De høje jordpriser her i Champagne hænger naturligvis sammen med et fortsat endog meget godt salg. I år med en fremgang på godt syv procent allerede inden det traditionelle peak i forbindelse med jul og nytår. Altså samme fremgang som jordpriserne, en pudsig tilfældighed.

Forrentning svær
De dyre parceller hænger selvfølgelig sammen med den store vækst i salget. Helt utilfreds kan vi vel derfor ikke være.

Men lidt generende er det jo altid, for det betyder blandt andet, at det er stort set umuligt for alle andre end Joachim von And at købe parceller i Champagne. Nogle parceller bliver handlet alligevel, men hvordan folk får dem forrentet til de priser, har jeg endnu aldrig fået forklaret.

Og da vi i Frankrig ikke kan belåne en hektar på samme måde som man kan i Danmark, er der ikke noget med at smøre guldstøv på det daglige baguette.


Frankrigs svar på Kansas. Nevø David er indeni.

En fransk Kansas
Der er heller ikke rigtig andre oplagte afsløringer af værdien. Vinstokkene ligner alle andre vinstokke. Folk går på arbejde i kedeldragter ligesom alle andre steder - vinens svar på den blå Kansas er en flaskegrøn model med to grove, hvide lynlåse hele vejen ned, så man kan lyne sig ud af skidtet om nødvendigt. Jeg har ikke nogen, men det er en fejl, kære julemand. Jeg bruger størrelse 38, 40 i Frankrig.

Firehjulstrækkerne er store, men modsat så mange andre af den biltype, så kører de ind i mellem på grusveje med store mudderhuller og større og mindre stenskred at forcere.

Men okay, her ruller også mange Merc'ere og BMW'er gennem gaderne. Og hvis folk har råd til at betale over fem euro (næsten 40 kroner) for en brioche hos bageren, må nogen af dem have nogen moneter liggende løst i foret. Hver anden gang er den oven i købet bagt for hårdt, den anden halvdel er til gengæld en stor nydelse. Der er dermed også sport i at se, om det er den ene eller den anden slags søndag.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Her holder vi til

Vores vinstokke gror i udkanten af Côte des Blancs, syd for Épernay. Det er et område, der især er berømt for Chardonnay. Det er også den type vin, der er mest af på familiens tre hektar. Selv dyrker vi primært Meunier.


Der er også en smule Pinot Noir på parcellen med det smukke navn Belles Feuilles (de smukke blade). Det er et gammelt navn... det er altså ikke noget, vi har fundet på, for at det skulle lyde godt.


Men på en eller anden måde anslår det en anden tone at skulle til Belles Feuilles end for eksempel Vieilles grand méres (gamle bedstemødre) omend den også høster lidt point på den humoristiske side.

Den sidste parcel - Crochettes - har på en eller anden måde - blandt efterhånden flere tusind fotos - undgået at blive foreviget.


Vores vin hører til kommunen i Soulières, der er klassificeret som autres cru, hvilket er et spørgsmål om betaling for druerne (Grand Cru og Premier Cru rangerer i teorien men ikke altid i praksishøjere).

Soulières ligger halvvejs oppe ad et bakkedrag, der er beklædt med skov. Der er en fantastisk udsigt nedover vinmarker og mod den store slette, Champagne Crayeuse, der er dækket af store marker med korn, sukkerroer og lignende afgrøder så langt øjet rækker. Og det er langt, Alains onkel hævder, at han kan se et bestemt kirketårn, der ligger 40 kilometer væk, fra Soulières.


Vis stort kort


Familiegården i Soulières, hvor Alains mor i øjeblikket bor. Stedet har været bebygget meget længe, formentlig siden 1200-tallet. Den nuværende bygning er fra midten af 1800-tallet.


Selv bor vi i Grand Cru-landsbyen Verzy, der ligger på den nordlige skråning i Montagne de Reims. Det er et stort højdedrag godt 15 kilometer udenfor Reims. Toppen er beklædt med en stor skov, skråningerne med vin. Det flade land for neden er tilsået med almindelige afgrøder: Korn, majs til foderstof, roer, solsikker og den slags.


Vis stort kort


Verzy er også en meget gammel landsby. Ødelæggelserne efter 1. verdenskrig var imidlertid så omfattende, at man primært ser den gamle landsby i dens uordentlighed.

De krogede gader, matriklerne, der griber ind i hinanden på kryds og tværs på en måde, der kun kan karakteriseres som enhver byplanlæggers allerværste mareridt. Jeg finder det charmerende, blandt andet derfor bor vi i et af disse gamle huse.
Går man tur i skoven, kan man se, hvordan skovbunden stadig er fyldt med kratre. Det er granathuller. I dag er alting frodigt, men 1. verdenskrigs rædsler er sådan set levende nok her, hvis man åbner sine øjne.


Verzys vinstokke gror på skråninger. Det er primært Pinot Noir, der er berømt fra Montagne de Reims. De seneste 20 år er Chardonnay dog også vundet så meget frem, at godt 20 procent af vinen fra bjerget i dag er hvide druer.

Blancs de Blancs champagner lavet på Chardonnay her fra Montagne de Reims har dog en helt anden smag end dem fra Côte des Blancs. Det er det nogen kalder terroir og andre siger ikke findes. Jeg har ikke nødvendigvis behov for definitioner. Jeg ved, at det ikke smager ens.

Champagnisering

Jeg bliver jævnligt overvældet af skæve smil og store og små træk på skuldrene, når venner og bekendte fortæller, at de skam godt er klar over, at den cava eller crémant, de slæbte hjem som velkomstdrink før sidste lørdags tre retter i gode venners selskab, selvfølgelig ikke er rigtig champagne.

At man ikke må kalde mousserende vine fra andre regioner end denne for champagne er i den grad sevet ind.

YSL og champagnebrus
Det er måske også til at forstå, at Yves Saint Laurent ikke må kalde sin seneste parfume for Champagne, som det skete for nogle år siden. Men når 100 år gamle sportsdrikke ikke længere må hedde Champagnebrus begynder det at trække voldsomt i smilebåndene. I hvert fald i et på nogle områder anarkistisk folk som det danske.

Og seneste indsats fra CIVC - det er den brancheorganisation, der forsvarer ordet champagne over den ganske verden - vil nok ikke gøre det nemmere at bevare alvoren.

Farven champagne
På det seneste har juristerne fået problemer med en bestemt farve, som de trendfolk, der finder på sæsonens farver, har navngivet netop champagne. Betegnelsen er vel efterhånden ikke længere helt ny, men det er muligvis ret nyt, at den har fundet vej helt ind i en af det store forlag, Hachettes, ordbøger, som det skete i 2005 og nu igen i den nye 2007-udgave.

Som om modeverdenen ikke er en rigelig stor mundfuld - ikke mindst her i Frankrig - så har Hachette i de to ordbogsudgaver endvidere formastet sig til at definere ordet "champagnisere" som den proces, hvor man tilsætter sukker og gær til en klar vin for derpå at lade den gære anden gang på flasken.

En glimrende definition på den såkaldte methode champenoise... et begreb man ikke må bruge om mousserende vine, der ikke er her fra området, og derfor bryder CIVC sig heller ikke om at ordet "champagnisere" kan bruges om andre mousserende vines tilblivelsesproces, sådan som definitionen i ordbogen lægger op til.

Champagnisering
Jeg foreslår, at man indfører ordet "champagnisering".

Definition: Et til tider ganske rigoristisk forsvar for oprindeligt geografiske betegnelser, der siden også er kommet til at betegne produkter fra samme egn, typisk af høj kvalitet.

Jeg gad nok vide, hvad CIVC's jurister siger til det?

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Man sabler da champagne

Jeg har i dag sablet en af vores flasker med ægte sabel.

Man kunne mene, at det er en voldsomt malabarisk facon, men den er i hvert fald stort set lige så historisk som champagnen selv, idet det såmænd var Napoléons husarer, der fandt på det. Ikke mange år efter at udviklingen af champagne for alvor tog fart.

Napoléon lagde i øvrigt altid lige vejen ind om Épernay, når han begyndte et nyt felttog. Der fik han forsyninger med hos sin gode ven, Moët.

Ikke længere ukendt viden
Nærkontakten med sablen har ført til bekendtskab med flere hidtil ukendte egenskaber ved vores flasker.

De er f.eks. stærke - det er alle champagneflasker åbenbart ikke uagtet de alle skal holde et tryk på seks bar ud i i hvert fald i to år.

Det er ret let at finde sammenføjningen på halsen, som er flaskens svage punkt, og derfor stedet, som man skal rette sit dødbringende slag mod.

Boblerne fuser ikke ud af flasken på ingen tid, selv når man åbner flasken på denne hårdhændede måde.

Det er nu også et spørgsmål om alder og sjovt nok også druetype. Boblerne er typisk mindre aggressive, når champagnen er lidt ældre, og vores flasker er temmelig ærværdige til prisen. I øjeblikket sælger vi 2001, hvilket er tre år, man sådan set får foræret ganske gratis, for flasken er ikke dyrere, end champagner, der kun har ligget de 15 foreskrevne måneder.

Endelig, oplyste Alain, betyder druesorten også noget. Pinot Noir giver større bobler end Chardonnay. Der kan man sørme bare se.

Og sablingen? Jamen, i ét rent hug naturligvis.

Hurtigere end kokkekniv
Nu, hvor jeg så har prøvet at sable champagne, konstaterer jeg, at det går en hel del hurtigere end de kokkeknive, vi hidtil har anvendt ved festlige lejligheder.

Jeg vil endda skyde på, at det er mindre farligt med sablen... der har været flere eksempler på deltagere, der står står og filer op og ned med kniven, inden proppen til sidst ryger af. Alle erfarne køkkenskrivere vil vide, at sløve knive i virkeligheden kan være ret meget farligere end skarpe, hvor man per definition passer på, og i øvrigt oftest kan klare overskæringen i første forsøg.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Hip Hip Crémant

De mousserende vine fra Alsace rundede for nylig livets første skarpe hjørne. På de 30 år har regionens crémant slået sig selv fast som den næststørste franske producent af AOC-boblevine, og boblerne udgør da nu også en fjerdedel af det samlede salg af AOC-vine fra Alsace.

Den største er Champagne, og der er lang vej fra Alsaces 25 millioner årlige flasker til Champagnes over 300. Eller fra de 10 procent, som Alsace eksporterer, til de 40 procent fra Champagne. Men denne alleryderligste, nordøstfranske region er også noget nyere på banen - i hvert fald AOC-mæssigt - og med et proportionalt mindre marketingbudget, formoder jeg.

Prisforskelle
Ikke sjældent taler prisen for en flaske jo for sig selv, og med sine mellem fem og 10 euro per flaske koster en crémant d'Alsace mindre end halvt så meget som en billig - det betyder ikke dårlig - champagne.

Uafhængige vinbønders egne champagnemærker begynder typisk på 12-13 euro. De er prismæssigt mindre belastet af netop marketing end deres eksklusive kolleger i kældrene under Belle Epoque-paladser og Tudor-pasticher i henholdsvis Épernay og Reims, så de koster cirka det halve. Hvad får man så for de ekstra euro?

At udnytte sit terroir
Terroir er den helt afgørende forskel, den naturgivne forudsætning, hvor man må udnytte sine personlige vilkår, hvad angår jord og undergrund, klima og placering til det yderste. I Champagne priser man typisk den kalkrige jord, der betyder at vinstokkene kan suge godt med mineraler til sig. I Alsace er der lidt af hvert: Granit, gneiss og nogle steder også kalk.

De anvendte vinstokke er Pinot Blanc,Pinot Gris, Pinot Noir, Riesling og Chardonnay, altså alle hvide druetyper, hvor to tredjedele af druerne til champagne - og det kommer tit bag på folk - rent faktisk er røde druer. I Alsace kan man dog også støde på rosé crémant'er lavet på Pinot Noir.

De nøjagtige forhold kan man finde hos den myndighed, der regulerer AOC'erne: INAO

Man kan blande sine grundvine - altså stille vine på forskellige druetyper - til crémant d'Alsace som til champagne, men den særlige stil med at bruge vine fra andre årgange til sin cuvée er unik for Champagne.

Lagring sur latte
Produktionsmetoden er ellers den samme: Methode champenoise. Selvom det ikke må hedde sådan udenfor Champagne. Mennesker - ikke maskiner - høster druerne, den anden gæring foregår i selve flasken efter tilsætning af gær og sukker, og efter prise de mousse - hvor boblerne dannes - lagrer flaskerne en tid i kældre.

Der er ikke helt samme krav til lagring sur latte. Alsace-crémanterne skal lagre mindst ni måneder og champagner mindst 15 eller 36 måneder afhængigt af, om det er årgangschampagner eller ej. Og lagring koster knaster, alle udgifter er afholdt på et tidspunkt, hvor end ikke skyggen af en euro er i syne.

Længden af sur latte-processen er interessant. De døde gærceller taler sammen med champagnen, og i den forbindelse udvikler mere komplekse smage og dufte sig. Man inddeler aromaerne i tre niveauer, hvor druerne bidrager med det første lag, gæringen med det næste, og endelig lagringen med det tredje lag. Jo længere samtale, jo større bidrag også fra det tredje lag får den færdige champagne. Med andre ord bliver det en mere kompleks vin, hvilket netop er et af de elementer, champagne-aficionados priser.

Endelig kan prestige som bekendt ikke sælges for dyrt, og det er de helt klar over her.

De gyldne kartofler
Den hopper de dog ikke på i Danmark. Det er helt interessant at sammenligne salgstal for netop crémant d'Alsace og champagne for crémantens syv topimportører. Her er Danmark faktisk det eneste land, der køber lige så meget crémant som champagne.

Alsace-regionens eksport top 7 i 2005:

(Tallet i parentes er eksport af champagne til samme land, samme år).

• Belgien/Luxembourg: 1.480.000 flasker (3.555.697),
• Tyskland: 1.267.000 flasker (3.179.665),
• Danmark: 271.000 flasker (267.318),
• USA: 141.000 flasker (7.855.631),
• Sverige: 133.000 flasker (446.627),
• Holland: 87.000 flasker (845.970),
• Schweitz: 71.000 flasker (1.521.737).

For en god ordens skyld skal nævnes, at der produceres crémanter i de fleste andre vinområder i Frankrig.

Det hænger uden tvivl sammen med, at også de andre Alsace-vine er forholdsvis populære i Danmark, og at Alsace er et kendt feriemål for mange danskere. Men helt sikkert også med prisen. Jeg er faktisk ikke klar over, om man kan overføre kartoffelreglen direkte fra et basalt produkt som denne liden knold til et forgyldt produkt som champagne. Jeg har nu tænkt mig at gøre det alligevel.

I Nordeuropa sælger man kartofler på prisen og i Sydeuropa på kvaliteten. Med andre ord: I Danmark skal kartøflerne først og fremmest være billige. I Frankrig må de gerne koste penge, til gengæld skal de være flotte.

Hvormed jeg egentlig bare vil sige, at det er muligt, at pris også hvad bobler angår er den i virkeligheden vigtigste parameter i Danmark, hvor man typisk drikker tre flasker på samme tid som man drikker en enkelt i Frankrig. Den er til gengæld næsten altid bedre.

Men i øvrigt lander man altid på benene, for folks smag udi mousserende vin er virkelig meget forskellig, og dermed er der normalt et publikum til det meste. Uanset navn, pris og kompleksitet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Bladfinale

Når bladene er helt væk, kan man nemmere plantens struktur.

Efterårets farverige finale er stort set saga blot. I mange vingårde står grenværket nu nøgent tilbage.

En dag som i dag med regn og rusk, der ikke lader Danmark meget tilbage, i grå og blæsende tristhed, gør også sit til at sende de sidste vissengule blade i gulvet.

Tid til at rydde op
Folk har genoptaget arbejdet. De fleste rydder op. Spreder hestegødning i rækkerne eller kører flis på, fjerner syge planter. Det bør vi også gøre.

Normalt har Alain klippet de syge Meunier-vin helt ned, mens jeg har bunket grenaffaldet op for enden af rækkerne. Ret meget motion, idet vi har 36 rækker, hvoraf de 24 er 200 meter lange, og jeg kan normalt ikke bære mere end afklippede grene fra en enkelt plante.

I år er Alains idé at brænde de afskårne grene direkte i brouette'n i stedet for at lave stort bål af det hele til sidst. Han har enddat tænkt sig at finde en gammel tønde og svejse et nyt apparat sammen.



Syge grene kan også brænde i brouette'n.

Enkelte er i gang vinterens beskæring. Når alle blade er sendt i jorden, er vinstokken i princippet i vinterdvale, og man kan tage fat. Andre vurderer, at det er bedre at lade planten være lidt i fred.

Vedligeholdelse af beskærerfærdigheder
I sidste ende afhænger det - efter bladfald - mest af ens behov og ens mulighed for at opfylde dem. Har man ansatte, skal de helst arbejde hele tiden... har man knapt med tid, er man nødt til at begynde tidligt for at nå det osv.

Jeg formoder, at vi igen vil betale os fra en del af beskæringen. Imidlertid er vi nødt til selv at gøre noget af arbejdet i den nye parcel, fordi der er en hel del genopretning.

I øjeblikket følger planterne hverken den ene eller den anden model, men lander flot i mellem flere forskellige. I længden er det hverken acceptabelt eller optimalt, da man på den måde ikke får fordelene ved nogen af systemerne: Cordon de Royat med dens gamle træ, der giver gode druer, og Vallée de la Marne, der er hurtigere at beskære.

Jeg skal under alle omstændigheder holde mine hårdt erhvervede beskærerfærdigheder ved lige, og naboen minder mig da også jævnligt om, at det er lidt ligesom at køre på cykel. Når man først kan, glemmer man det ikke. Men det skal holdes lidt ved lige i begyndelsen. Det tror jeg på.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Køb bobler i din (britiske) Aldi

Supermarkedsbobler er lige så gode eller endda bedre end de kendteste mærkevarechampagner. Det konkluderer Egon Ronay efter at have blindtestet 30 flasker champagner.

Mister Ronay, der er lidt af en institution i britisk, gastronomisk sammenhæng, siger ligefrem, at det vil være en fejl at købe de allerede kendte champagner alene på navnet. Supermarkedsflaskerne koster med mellem 14 og 18 pund langt mindre, og de kan godt stå distancen.

Så champagneelskere bør måske aflægge besøg i den lokale Sainsbury's, Marks & Spencer eller sågar Aldi, næste gang de skal på britiske kanter.

Nu ligger der jo udover smagen en hel del signalværdi i en flaske champagne, så spørgsmålet er, om det overhovedet er de samme personer, der køber Tescobobler og for eksempel Taittinger eller Pommery.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Pernod vil lave prestigebobler

Glem alt om både Krug, Cristal og Dom. Den sydfranske pastisgigant Pernod Ricard, der for halvandet års tid siden erhvervede sig champagnehusene Mumm og Perrier-Jouët, vil sende en ny topchampagne på gaden. Målet er, at den skal slå de sædvanlige Tordenskjolds Soldater, når det drejer sig om ultimativt snobniveau for champagner, af banen.

De nye topbobler vil blive medlem af Perrier-Jouëts toplinje Belle Epoque, der sælges i en karakteristisk, blomsterbemalet flaske. Pris: Omkring 1000 euro (7500 kroner). Ret velvoksent for en champagne, der ikke har ligget i årtier og samlet støv i kendte huses allerdybeste kældre. Den nye Belle Epoque vil kun blive lavet i yderst begrænset mængde og solgt alene i USA, Rusland og Kina. Eksklusiviteten er en ikke ubetydelig del af prisen forstås.

Ifølge flere topfolk i Pernod Ricard ønsker kunder over hele verden bedre og dyrere mærker. Det gælder mode og biler og altså også champagner, mener de.
dentificere sig med. Det gælder mode, biler og altså også champagner.

Pernod Ricards køb af Allied Domecq sidste sommer gjorde den sydfranske gruppe til verdens næststørste spiritus- og vingruppe. Man er dog stadig en dværg sammenlignet med champagne-kæmpen LVMH, der blandt andet har Moët & Chandon, Veuve Clicquot-Ponsardin og Krug i porteføljen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Rød vin

Esca-ramt vin markeret med rødt.

Efter en rask og kilometerlang spadseretur op og ned gennem vinrækkerne i Loisy-en-Brie i selskab med en pensel og en spand rød maling kan vi nu skelne raske fra syge vinstokke.

I den vingård, vi netop per 1. november har overtaget, er godt 10 procent af planterne ramt af sygdommen Esca ganske som vores gamle vingård før det sidste års indsats.

Esca er en sygdom, der er på fremmarch i Europas vingårde, fremmet af den opvarmning, der også er mærkbar her. Blandt andet i form af denne ubehagelige sygdom, der tidligere ikke var nær så udbredt. Den dræber vinstokkene langsomt, og er dertil temmelig smitsom. Tidligere bekæmpede man den med et kemikalie, der i dag er forbudt.

Målet er at undgå berøring
I år nåede vi at fjerne Esca-syge planters grene inden vinhøsten, der typisk er den helt store smittespreder, fordi man plukker druerne i et tempo, der ikke altid tillader et ordentligt kig på vinstokken, inden man rører ved den. Og det hævner sig altså.

I sine første stadier kan sygdommen blandt andet genkendes på, at vinstokken hurtigt kommer til at se afpillet ud. Der er ikke ret mange blade, heller ikke ret mange druer, og dem, der er, ser sygelige ud. Efter bladfald er det stort set umuligt at skelne en Esca-syg vin fra en rask, for begge står tilbage med de nøgne grene.

Alain har været ude at markere med en rød spray, så vi også senere kan se, hvilke vinstokke, der skal klippes helt ned inden beskæringen. I år bliver der næppe tid til det tunge maskineri og at grave rødder op, men vi kan i hvert fald forhindre at syge grene kommer i berøring med det værktøj, som vi bruger til at beskære.


Udsigt fra den nye vingård i Loisy-en-Brie.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Efterårsblade

Pinot Noir-vinstokke får meget flotte efterårsfarver.

Farverne er på deres allerflotteste i disse første novemberdage, og det gælder om at nyde dem med 100 kilometer i timen. Hvis man er til den slags.

Da vi kørte igennem Côte des Blancs i dag, kunne vi se, at de fremherskende Chardonnay-vinstokke er godt på vej til at smide tøjet. Nu er Chardonnay også normalt tidligst, både hvad udspring og altså også bladfald angår.

Sine steder hænger blot få og allerede visne blade tilbage på grenværket. Andre steder afventer efterårssymfonien en gang vind eller kulde, før den smider de sidste af årets blade.

Flere druer modnet
Bladfaldet afslører en hel del druer. Enkelte rækker er aldrig blevet høstet... når man har indleveret sin tilladte kvote er det slut uanset ens mængde af druer... de fleste andre steder har oktobers flotte solskin modnet yderligere og som oftest ret små drueklaser.


Drueklaser, der er modnet siden vinhøsten sidst i september.

Et enkelt sted mellem Grand Cru-landsbyerne Avize og Le-Mesnil-sur-Oger var en i den grad early bird i gang med beskæringen. Vi så ikke vedkommende, men det er let nok at kende den slanke røgsøjle, der snor sig opad fra bålet i brouette'n. Det er den trillebør, lavet af en gammel olietønde, som masser af vinarbejdere og -bønder bruger til at brænde grene af i under beskæringen.

Også i enkelte vingårde i Verzys område er man begyndt at beskære. Men det er nu meget tidligt, ikke mindst fordi der her stadig sidder masser af blade på vinstokkene. Planten regnes som i dvale fra bladfald og til safterne begynder at stige, formentlig en gang til marts.

Men ikke alle har valget. Det afhænger af, hvor mange vin, der skal beskæres, og om man må gøre det i sin fritid eller ej.


Trillebøren med det mobile bål hedder en brouette.

Den bedste beskæring siges at være den i marts. Men man bør i hvert fald vente til efter vinens skytshelgendag, Saint-Vincent, den 21. januar. Vi begynder formentlig efter nytår.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Cristal til Posh og Becks

Topchampagnen Cristal har fået nye, navngivne kunder i people-klassen. Tiden må vise, om fodbold- og popmillioner glider bedre ned end amerikansk hiphop kultur.

Det er såmænd englændernes egne Becks og Posh - ægteparret David og Victoria Beckham - der bad om at få den Dom Ruinart, der var lagt på is i parrets suite, skiftet ud med Cristal, og det er siden rapporteret vidt og bredt, langt og smalt, nu også her... det er trods alt champagnegossip.

Nu er det ikke fordi, at Dom Ruinart ligefrem er slavechampagne. Ruinart holder af at reklamere med, at de er det ældste champagnehus, og Dom er deres topcuvée og modsvarer huset Louis Roederers Cristal. Men smag og behag kan som bekendt ikke diskuteres... gør man det alligevel, står man der lige med ét, opført med meterhøje bogstaver på en hel industris ultimative hadeliste.

Det måtte Roederers chef, Frédéric Rouzaud, sande efter måske-måske-ikke at have undsagt den publicity, som rapperen Jay-Z's interesse for Cristal, lod dryppe på det gyldne mærke med eksklusiv fortid som den russiske tsars champagne. Uanset direktørens personlige holdning til pop- og boldparret, gætter jeg på, at han holder mund denne gang.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Thi kendes for ukrudt

Vingård med græs eller græsmark med vin?

En aften i selskab med gamle papirer har nu fået Alain til at bestille en sagfører. Han skal med en tur ud i græsmarken, vores nye vingård, der er så misligholdt, at man kunne få den tanke, at det er det saftigtgrønne ukrudt, det drejer sig om, og ikke vinstokke.

Mandag skal Monsieur l’Expert derfor med sine egne to øjne overbevises om, at vingården virkelig er i en usædvanligt dårlig stand, og det skal han så efterfølgende udfærdige, underskrive og stemple et stykke papir om.

Et stykke papir, der vil gælde som vores bevis, såfremt den tidligere lejer - vi har nu overtaget parcellen per 1. november - skulle få den tanke at bede om den pengesum, man kan være berettiget til, når et lejemål ophører. Det afhænger blandt andet af parcellens tilstand.

Den er der ikke så meget at være i tvivl om, men da vi heller ikke gider risikere at komme til at diskutere det, må vi sikre os. Det kan derfor være fint nok at bruge en aften i ny og næ på at læse papirer. Så finder man nemlig ud af den slags.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.