28 May, 2008

Vingårde sætter ny prisrekord

 
Posted by Picasa
Vingårde i Marne. Den hidtil rekord per hektar er - så vidt vides - 1,35 millioner euro.

Vingårdenes økonomiske himmelflugt fortsætter.

For halvandet års tid siden sad Alain og jeg hos en notar, der netop havde været behjælpelig med at handle en hektar vin et sted i Côte des Blancs for en million euro. Forleden skrev vores avis, l'Union, at de dyreste hektar i 2007 gik for 1,35 millioner euro. Gang med 7,5 for at nå frem til prisen i kroner. Det er en velvoksen pris selv for departementet Marne, der huser de fleste af Champagnes vingårde.

I øjeblikket går ikke bare vingårde men også visse landbrugsjorder for væsentligt højere priser end almindeligvis. Det er udvidelseseffekten. Ifølge Alain Le Parc, direktør for Safer, som er en myndighed, der beskæftiger sig med fordelingen af jorder, befinder vi os midt i en "spekulationsboble". Nogle håber at kunne score kommende vinjord til billige hvede- og sukkeroepriser.

Den del af Champagne-regionen, der huser vinstokke, er i færd med at blive udvidet. 38 nye landsbyer er blevet navngivet, men endnu ved ingen - formoder jeg - hvilke jorder, der vil komme med i den nye delimitation. Men når det sker vil prisen på disse jorder naturligvis også ramme op i det velvoksent dyre felt.

Gennemsnitligt set krøb priserne på vingårde 17 procent i vejret fra 2006 til 2007. Det giver en hektarpris på 733.900, altså cirka det halve af toppen.

2 comments:

RavnsRede said...

Spændende og fin blog. Får da helt lyst til at nyde et glas champagne.

Hilsen fra Danmark
Finn

Sol said...

Hej Finn,

Hvis du får lyst til at drikke et glas champagne, når du læser min blog, er det den bedste ros, jeg overhovedet kan få.

Mange hilsener,
Solveig