Vinens grønne arkitektur

 

Som I ved, var vi begge i vinen mandag for at plante nyt.

En dag af den slags, hvor man i byen kun ser gråt, mærker vådt. Ikke regn, blot er luften fugtig.

Ude på det åbne land har de små ting et andet perspektiv, og når himlen er høj, når lyset alligevel frem. Også selvom det indiskutabelt har færre lux, end vi kunne ønske os.

November. Bladfald. De nu næsten nøgne grene afslører naturens egne små arkitekters værk. Jeg spekulerer, om det mon kan være lærkereder? Hvem ved sådan noget?

 

Fuglene har en forkærlighed for den saddelformede og af og til vindblæste parcel Belles Feuilles. Her fandt jeg fire fuglereder på halvanden time, og omvendt ikke en eneste i Crochettes på to timer.

Dette er Rolls Royce'en blandt fuglereder.

De tynde kviste er fint formet til den runde rede, der indeni er foret med, hvad der ligner totter af hvidlig uld. Dagens andre reder var mindre gennemførte i detaljen. Naturens egne arkitekter arbejder tydeligvis også på alle niveauer fra grundlæggende gør-det-selv til det gennemførte designerhjem. Også her gør detaljen hele forskellen, og jeg tog denne rede med til børnene.

"Jamen, hvor skal fuglen så bo?" spurgte den otte-årige bekymret.

Den må alligevel til arbejdet, for rederne sidder mellem vingrene, der vil blive klippet af, når vi beskærer fra december.

 

Vores femårige datter var til gengæld meget tilfreds med at kunne bringe dette pragtbo med sig i skole for at vise det til resten af klassen.