18 November, 2011

Roser i randen

 
Posted by Picasa
Roser i vinmarkerne er en gammel tradition her, fordi roserne får samme sygdomme men før vinstokkene. Tidligere virkede roserne derfor som en slags detektorer.

I dag behandler vinbønder deres marker præventivt, og sygdom skal derfor helst aldrig ses.

Roserne - de forholdsvis få der er tilbage - er derfor overgået fra aktiv tjeneste til serviceerhvervet turisme.

Men det er heller ingen skade til at gøre pynte sine omgivelser. Roser i randen af vinmarker ser knaldgodt ud, og så få de end er, findes de alligevel i flere versioner.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa

Derfor vil vi også have roser. Vi skal bare lige finde ud af hvilke og hvordan.

Forleden købte jeg de første eksemplarer, og så er det ellers bare med at få dem i jorden og se, hvor vi har plads, og hvor mange der vil være brug for. Hvilke farver.

Foreløbig skal vi have foretaget en vis udligning. Alain forestiller sig en busk i hver parcel. Min idé er snarere en rose for enden af hver række. Realiteterne vil nok ende et sted imellem?

 
Posted by Picasa

2 comments:

Farmer said...

Det er en rigtig god ide, hvis de altså ikke kommer til at genere driften særlig meget.
Det giver et godt brud i vinplantagens monotoni.

Sol said...

Det er jo nemlig det, Farmer.

Roserne skal gerne være smukke, uden at vi lægger for meget mærke til dem i det praktiske arbejde.

Det er mest oplagt at plante der, hvor vi oftest tager gæster med hen. Der er til gengæld også dårligt plads, og vi deler parcellen med andre... så foreløbig er de ikke nået længere end til garagen, hvor de triller torne i selskab med to hindbær, en stikkelsbær og tre frugttræer.