Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
15 November, 2011
Champagne vil være UNESCO-arv igen
Champagne skal være UNESCO-arv.
Det er der mange heromkring, der er enige i. Der er endda en hel forening til udbredelse af synspunktet.
Allerede for et par år siden prøvede man kræfter med sådan en UNESCO-kåring. Den gik ikke. Der var nogle miner i Nord, der skulle udnævnes først, og siden kom også Bourgogne med i opløbet. Der er de vel sådan set stadig.
Nå, men nu prøver foreningen igen, og denne gang er de blevet mere populære. De har trykt 16.000 klistermærker, som vi lokale kan klistre med for at vise vores støtte til initiativet.
Jeg synes, det er en fantastisk idé, men jeg ved ikke, hvor jeg får fat i hverken klistermærke eller streamer til min bil. Mere populær er genlanceringen alligevel ikke.
Heldigvis er jeg fra gamle dage, hvor man måtte gøre alting selv på nettet, så jeg har skaffet mig en GIF selv.
Sådan der.
Etiketter:
UNESCO
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment