24 November, 2011

Selskab i flaskeriet

 
Posted by Picasa
Etiketterne skal tørre et par timer, før jeg kan vaske klisterrester af. Når det er tørt, kan jeg pakke i kasser.

Jeg tilbringer min torsdag i klirrende selskab.

Det er jeg ikke ene om i disse dage, hvor mange forbereder de flasker, der skal holde jul et andet sted end i en kælder i Champagne. Onsdag havde naboen besøg en halv dag af en lastbil med et mobilt degorgerings-anlæg.

En arbejdsgæst
Tirsdag klædte jeg nogle 100 flasker på i interessant selskab, hvor jeg lærte både det ene og det andet om berber-folket i Algeriet. Frankrig og især Champagne - det er jo her, jeg bor - er i dén grad blevet et vindue, der har åbnet mit liv mod nye horisonter, som jeg aldrig tidligere har haft samme mulighed for at kende til. Et af de store vinduer vender mod forskellige dele af Afrika.

Min gæst er omvendt tilsvarende interesseret i noget, hun aldrig tidligere er stødt ind i, det nordeuropæiske og det nordiske, den to-tre-sprogede familie og endda også champagnens og vinens verden, som hun overhovedet ikke kender til som muslim. Ligesom mig er hun ikke så ortodoks, at det gør noget.

Kulturmøder
Jeg kender efterhånden den landlige del af champagne-kulturen godt nok til at jeg kan fortælle andre om den. Hende her f.eks.

Hun kvitterede med at fortælle mig om sin første vinhøst i selskab med to andre nordafrikanske piger, der først på den sidste dag fik en del af høstglæden solidt ødelagt med en kommentar om, at ejeren aldrig ville have troet, at arabere kunne være som dem. Underforstået almindelige, morsomme, glade, trætte, hvad man nu er efter en uges hårdt arbejde. Naturligt nok spurgte hun derfor mig, hvordan jeg bliver modtaget som dansk kvinde.

Her hvor vi hører til, er jeg jo altid blevet modtaget som et medlem af familien. Af alle fra den lokale jorddrot til sekretøren og tøndetrilleren. Ingen har nogensinde stillet spørgsmålstegn ved min tvivlsomme herkomst som dansker, journalist, ukyndig i vin og ikke fransk-talende og fortsæt selv listen.

Med årene har folk set mig arbejde på sagerne, men det kunne de jo ikke vide de første gange. Deres varme og imødekommenhed opfatter jeg som meget fransk. Den er til gengæld forbeholdt familien, og stilen minder på den måde ikke så lidt om min gæsts beretninger om sit andet land, Algeriet.

Nydelig skrift
Under alle disse udvekslinger fik vi faktisk også arbejdet.

Især jeg, der er en pænt habil etiket-klistrer, når jeg selv skal sige det.

Til jer, der kommer til at sidde med en af denne uges pakkede flasker, kan jeg oplyse, at de nydeligt nedfældede LOT-numre på bagetiketten ikke stammer fra min sorte tusch. Kun en tåbe frygter ikke denne families klo, og det både på fædrene og mødrene side, og uvanen ser desværre ud til at gå i arv til afkommet, så det er godt, at jeg nu kan skaffe læselige tal andet steds. I hvert fald til prestige-flaskerne.

No comments: