Jeg er gået i gang med at bage mine støvler.
En let duft af en tærte, der i aftes blev den endelige destination for resterne fra de seneste tre-fire dage, er i færd med at indgå en form for højere enhed - håber jeg virkelig - med mine vinterstøvlers mørkebrune, fedtglinsende læder.
Vi har nu ellers Indian Summer. Stille skønt vejr. Knaldblå himmel. Bordeauxrød rådhusvin. Rødmende løv i Montagne de Reims og gulmende ditto i Côte des Blancs. Med andre ikke umiddelbar skygge af udsigt til anvendelse af det bagende fodtøj.
Klog af skade gør jeg det nu alligevel. Vinteren skal såmænd nok dukke op, før vi aner det, og støvlernes oprindelige ejer kan godt finde på at kommentere på den nuværendes anstrengelser med hensyn til en acceptabel grad af indfedtethed. Jeg er blevet så glad for støvlerne, at de nu også optræder i den danske vintergarderobe, når julevejret spiller op med sne og is. Med deraf følgende risiko for at læderet bliver inspiceret minutiøst for sprækker.
Det er øvrigt imponerende, så længe det tager for fedtet at finde ind. Trods mange måneders tørst. Jeg håber, fodtøjet bliver færdigt inden eftermiddagens kundevisit. Ellers synger jeg da gerne endnu et vers af sangen om, hvordan mit hjemme- og arbejdsliv får stadigt mere tendens til at gå hånd i hånd. Eller skulle jeg hellere sige fod i fod.
1 comment:
Det er nemlig rigtigt - støvler skal bages ved ca. 50 grader så voksen kan smelte ind i læderet.
Mener i øvrigt, det var de støvler, Peter og jeg kørte rundt på Skye for at finde lim til i 2003, da sålerne pludselig gabte efter første dag i Cuillin bjergene. Vi fik det til sidst på vores hotel - af en fyr som havde arbejdet med oprydning i de sønderjyske skove efter orkanen i 1999. Har stadig "super glue" på min ene fleece.
Ved ikke om det var fordi jeg var pige eller dansk - men Peter brokkede sig (på høfligste vis, naturligvis)over, at han altid skulle vente i baren, mens jeg fik lynbetjening :o)
Hanne
Post a Comment