05 March, 2010

Nye stænger

 
Posted by Picasa
Vi er sådan set ikke færdige med at beskære.

Men i dag var Alains nevø David ledig, så han blev hurtigt indbudt til at besøge os i vingården, og da han nu alligevel var der, kunne han jo lige så godt hjælpe Alain med at fjerne gennemrustne jernpæle og banke nye i jorden. (Læs mere).

 
Posted by Picasa
Alene at bære disse pæle rundt i rækkerne er tungt som ind i helvede. Det er virkelig skønt, at jeg slipper helt. Alain finder det tilsvarende virkelig skønt at dele opgaven med en, der kan løfte noget. (Modsat mig)

 
Posted by Picasa
Opgaven består i først at fjerne de gamle, gennemrustne pæle og bagefter banke en af de nye en halv meter ned i jorden. Det kræver også kræfter.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Til sidst samler de de gamle rustne pæle sammen. Indtil videre kommer de til at ligge som skrot på gården.

I dag lykkedes det dem at nå at banke 80 nye pæne på plads. Så mangler der kun 20. David er naturligvis inviteret igen på næste fredag. Hans store glade labrador også. Det hygger, når han fuldstændig fornøjet pisker rundt i rækkerne.

Hovsa, jeg nåede da forresten igennem en helt lang række - 200 meter - hvor jeg selv skulle gøre alt arbejdet. Af og til har Alain klippet de tykkeste grene over, hvilket er en stor hjælp for mig. I dag klarede jeg det hele selv, skam ny rekord i denne beskæringsperiode. (Mere om beskæring).

2 comments:

Annette said...

Solveig, tak for din forklaring angående esca. Jeg tror bestemt ikke, at det var din tidligere forklaring der var noget i vejen med, nok snarere at jeg ikke havde læst det hele ordentligt.
Godt, at du slap for det tunge arbejde med jernpælene. Jeg kan forestille mig, at vinmarkerne har været en eldorado for en stor og glad labrador.

Sol said...

Det er også meget hyggeligt at have en hund, der er helt vildt glad i låget, på besøg.

Af og til er der også andre beskærere, der har hunde med, der kommer på besøg.

Jeg kan slet ikke løfte de jernpæle. Mine overarme er præget af, at de ikke har været brugt til så meget i den første del af mit liv, der primært foregik ved en eller anden form for skrivebord.