Gamle årgangschampagner er ikke hverdagskost. Ikke engang i Champagne.
Jeg havde forleden lejlighed til at smage hele tre: Fra 1982,1979 og 1963. Den sidste er så gammel, at den end ikke optræder i årgangstjekkeren. Jeg formoder, denne årgang ikke længere fås i handel. Ifølge andre årgangslister er 1963 ikke et mindeværdigt år i Champagne. Men da parcellernes placering er stærkt variabel, kan det sagtens forekomme, at et hus har adgang til skønne sager, der egner sig alligevel.
1963'eren havde noter af samme karakter som 1979. Jeg er end ikke i stand til at begrebssætte dem. Måske henad kaffe? Det lyder jo mere eksotisk end egentligt tiltrækkende, men tro mig: Det er tiltrækkende. Det er umådelig dejligt at drikke. Kun en enkelt gang tidligere har jeg smagt 30 år gammel champagne fra et meget mindre mærke, det var også specielt men helt uden samme elegance. 1982'eren havde endnu ikke udviklet disse toner.
Hvor går man så hen, hvis man får lyst til at smage sådan champagne? Det ved jeg ikke. Måske skal man prøve at finde sig nogle venner med ualmindeligt velassorterede vinkældre. Eller begynde at købe champagne hos vinbutikker med et seriøst udvalg. Hvis man bliver god kunde, og hvis de har været på banen i mange år, er det muligt, de vil give én adgang til at købe nogle af de flasker, der har overvintret rigtig mange år i dybe kældre med korrekte opbevaringsforhold.
Her i Champagne handler det i høj grad om at have de rigtige venner, og møde dem til de rigtige lejligheder. Det er ikke i forbindelse med de dagligdags visitter, at de gamle gyldne årgange ryger frem på bordet.
2 comments:
Hej
Jeg kunne ikke finde ud af at kommentere på din blok, hvorfor jeg sender min kommentar på mail. Jeg har fulgt din blok i ca. 4 måneder, hvor jeg læser den et par gange om ugen. Her har jeg læst ”årgang guld”.
Jeg har kigget lidt hos dem med det største champagneudbud i Danmark, hvor der er 1964 og 1966 til henh. 3500 og 2500 kr. Så det er heller ikke noget man støder ind i dagligt i Danmark. Ved L'Esprit du Vin's julesmagning var det ældste Krug 1988. Vældig dejlig, men selvfølgelig langt fra det du beskriver. Kruff’en har også årgang 1907 til ca. 20.000, som jeg har til gode at smage. Han lavede for et par år siden en smagning af champagne fra 2000 til 1900, hvor der var flere af disse ældre. Jeg havde ikke lige 3.000 disponible kroner. Så jeg skal nok finde mig nogle nye venner, hvis jeg skal komme til at smage disse gamle champagner.
Venlig hilsen Per Kirk Jørgensen
Hej,
Tak for din mail. Har du noget imod, at jeg lægger den på bloggen? Måske kan andre være interesseret i din viden.
Spændende at høre, at man rent faktisk kan købe disse gamle og dyre sager i København... selvom de fleste nok har andre ting at bruge så mange penge på. Jeg har i hvert fald, helt personligt og indtil videre, men jeg kan godt mærke, at interessen trækker. Jo mere jeg prøver, jo mere har jeg i virkeligheden lyst til at smage. På samme niveau eller bedre, og derfor har lysten en tendens til at blive dyrere.
Jeg har godt hørt om den århundredets champagnesmagning. Da den fandt sted, boede jeg imidlertid ikke i Champagne, og jeg fandt først ud af, at champagne interesserer mig rigtig meget, da jeg flyttede hertil. Ellers tror jeg godt, jeg kunne have fundet 3000 kroner til formået. Min primære bekymring ville være, om smagsløgene holdt hele vejen. Jeg har i hvert fald konstateret, at mine stadig har det med at blive trætte.
Mht at finde nye venner, så er det jo altid godt med andre perspektiver ;-)
Jeg har også tænkt mig at prøve at holde lidt fast i de venlige givere af de gamle champagner. Så må jeg håbe på, at de også finder det umagen værd at være venner med mig.
For at kommentere på bloggen skal man oprette sig som bruger hos www.blogger.com. Det er rigtig irriterende for mig, fordi det gør det besværligt at kommentere, men det er ikke noget, jeg kan ændre, med mindre jeg skifter til et andet system. Ærgerligt. Men tak for, at du gjorde forsøget.
Med venlig hilsen fra bobleland
Solveig Tange
Hej
Tak for dit fine svar. Du er selvfølgelig hjertelig velkommen til at lægge min mail på bloggen. Du har ret i at det forekom meget besværligt at tilmelde sig bloggen, for at kommentere, og det var nok en del af grunden til at jeg gav op.
Med hensyn til om smagsløgene holder, så er det jo noget man (nogle formentlig?) har indflydelse på. Jeg nyder også champagnen (og andre vine som smager godt), ved at synke dem og få dem ud i kroppen, og det gør selvfølgelig at jeg har svært ved at huske både smag og vine ved fx julechampagnesmagningen hos L’Esprit du Vin, men jeg synes det hører med til at smage især dyre vine. Men især med champagne synes jeg også fornemmelsen af lethed og elegance er en vigtig del af at drikke eller smage det. Og dem der smager rigtig godt, får jeg så lidt af, så det kan jeg ikke spytte ud. Jeg tror det er noget andet, hvis man har større tilgang til det, som fx vinjournalisterne.
Min kommentar med at finde nye venner var blot ment som en spøg, hvor jeg dog nogle gange har oplevet, at man med nogle venner kan komme i nærheden af dyre og dejlige vine, men at man så senere står i gæld til vedkommende (måske udtrykt som en spøgefuldhed, som man ikke er sikker på om man skal tage alvorligt), og det tager en hel del af fornøjelsen.
Venlig hilsen Per
Hej Per
Det med at finde nye venner var også lidt en spøg fra min side...
Men egentlig også en smule alvor.
Jeg synes bestemt det forhøjer min interesse og glæde for disse vine, når jeg smager og diskuterer dem med interesserede venner eller bekendte. Og det åbner en mulighed for at splejse om flaskerne, så man slipper for gæld.
Det er jo rigtigt, at når man får noget særligt, vil der ofte også været en forventning om at få noget tilbage. Noget, man måske ikke havde tænkt sig at give.
Mht at spytte ud. Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til det punkt, hvor jeg får dyre vine i så store mængder, at jeg begynder at spytte ud. Men jeg kan afsløre at der så vidt jeg så ikke blev spyttet så meget som en dråbe ud af årgang 1963, 1979 og 1982. Ikke af lægmændene i hvert fald. Det er muligt, at den ønolog, der var med - ham, der primært forventedes at gætte årstallene rigtigt - spyttede ud, til han var færdig med de kvalificerede bud. Men bagefter spyttede han i hvert fald ingenting ud.
Med venlig hilsen fra
Solveig i Champagne
Post a Comment