Champagnes små parceller skyldes den historiske udvikling.
Champagne er ikke som de andre vine. Helt ned til vinstokkene på de fleste af parcellerne er arbejdet organiseret anderledes end sædvanen for de andre franske AOC'er. Og det er en model, som flere burde lade sig inspirere af, foreslog avisen Economie Matin i et tema om champagne kort før jul.
Det særlige her er, at vinbønder ejer og dyrker det meste af jorden (85 procent), mens champagnehuse forarbejder, markedsfører og sælger det meste af champagnen (70 procent). Dermed kan hver især koncentrere sig om det, som de er gode til, lyder ræsonnementet.
Et hav af AOC'er
Frankrigs øvrige store vinområder huser typisk fra flere til et hav af forskellige appellationer (Appellation d’Origine Controlée), hvor Champagne tegner sig for bare tre: Champagne, Rosé de Riceys og Coteaux Champenois. Og 90 procent af champagnerne fordeler sig på godt 100 mærker fra de store champagnehuse.
Udover det svært overskuelige AOC-system og de mange producenter er det noget af en mundfuld for alle andre end Rothschild både at passe vinen, vinificere den, markedsføre og sælge den. Ikke mindst i krisetider som nu.
I Champagne er der imidlertid rent historiske grunde til, at arbejdet er organiseret anderledes. Oprindeligt blev parcellerne dyrket af bønder.
Champagnes små parceller
Ludfattige var de, for det var ikke den fede fidus at dyrke druer på den klimatiske grænse af det mulige: En årlig gennemsnitstemperatur på 10 grader Celsius er minimum, og her i Champagne er den kun lige derover.
Det var klostrenes privilegium at lave først vinen og siden champagnen. Og det system sluttede først med den franske revolution i 1789.
Al jord, der tidligere havde tilhørt adel og kirke, blev konfiskeret og sat til salg. Men da de forarmede småbønder normalt havde brug for hver sous til mad, var det især allerede etablerede champagnehuse som eksempelvis Ruinart, der kunne købe jord. De fleste af de store huse er da også typisk etableret i årene omkring revolutionen. Også større bønde kunne købe egen jord, men parcellerne er siden gennem utallige arvedelinger blevet mindre og mindre. I dag er der knapt 300.000.
Den første AOC
Først fra det 20. århundrede - da champagne blev den første af godt 400 AOC'er - blev det lovfæstet, at kun druer her fra området må bruges til at lave champagne af. Men langt op igennem det 20. århundrede har ejerskabet af vinstokke her oftere betydet hårdt arbejde end god indtjening.
Vinverdenen er altså af historiske grunde bygget anderledes op her, og det er da meget muligt, at det er en del af succesen. Champagne er i givet fald ikke de første, der er nået til tops ved at koncentrere sig om sine primære talenter og overlade de sekundære til nogle andre.
Om man kan overføre disse parametre til andre vinområder er måske mere tvivlsomt. Men det er selvfølgelig aldrig forbudt at lade sig inspirere.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment