I husker ham måske. Ellers kan I læse historien her.
Nu har vi mødt hans kone, og hørt hvad der videre skete på den lange vandretur fra et sted i Holland til Santiago de Compostela, Sankt Jakob på Stjernemarken, i det nordvestspanske Galicien.
Fredag forærede han mig den fineste gave, jeg overhovedet har fantasi til at forestille mig i den sammenhæng.
Jeg fik hans Ibsskal. Den, der har siddet syet fast til hans rygsæk, og fortalt andre hans ærinde på den lange vej.
Det var også den, der fik mig til at standse og samle ham op, og vi fik fredag mulighed for at udveksle, hvad vi egentligt tænkte og overlevede denne helt særlige dag. Det er ikke første gang, at jeg har mødt en ven, jeg ikke kendte i forvejen på gaden, men det er vist første gang, at jeg har inviteret direkte hjem på frokost, hvilket var en heldig beslutning for vandrerens ankel var ret nedslidt præcis den dag og de efterfølgende fire.
Jeg har haft en lille pose med nogle af hans overflødige ejendele liggende i skabet de sidste næsten to år. Nu har han fået sin pandelampe, som viste sig unødvendig på den lange tur, samt meget andet tilbage igen.
Oplevelsen har har knyttet vores familier sammen med et ganske særligt bånd.
Nu ligger skallen på mit skrivebord. Tak, Leo.
Hvad med dig, kære læser, har du nogensinde inviteret en ukendt vandringsmand indenfor i dit hus og liv?
No comments:
Post a Comment