12 February, 2014

Planlagt men uden hurlumhej

 
Posted by Picasa
14 halve rækker. Det vil sige fire dage à 3,5 række i løbet af de næste to uger, og så er jeg færdig med min del af les Crochettes-parcellen. Resten skulle følge med cirka samtidig.

Endnu aldrig har vi været klar den 1. marts. Måske i 2014, hvor vi har været bedre organiseret end i de første år, kommenterede Alain i dag. Jeg kan huske de weekender, hvor jeg hver lørdag fyldte bilen op med børneting. Pakkede tasker ud og ind i én uendelighed. Siden holdt jeg op med at tage afsted i weekenden, men Alain har de fleste år beskåret seks dager om ugen i de fleste vintermåneder.

Ikke i år.

Vejret har hjulpet os. Det har foreløbig ikke været for koldt, og det er ellers ikke mange vintre, vi ikke har ligget stillet to-tre uger på grund af frost og af og til også sne.

Til gengæld er det lune vejr godt i gang med at få naturen til at tyvstarte alle herlighederne. I sagens natur også vinen.

Så det er vel stadig lidt tidligt at planlægge alt for meget hurlumvej i de der ledige weekender.

No comments: