01 February, 2014

Meningsmand

Hvad er godt, og hvad er not blandt champagner?

Er Bolly f.eks. overvurderet, er Enken undervurderet? Det kommer som altid an på, hvem man spørger, både religion og smagsløg er involveret, og af og til tangerer man sammenligninger mellem Rundetårn og et tordenskrald.

Prøv at læse Tom Stevensons slag i bolledejen om under- og overmålere og tag endelig også kommentarerne nederst med for balancens skyld.

Jeg finder det f.eks. velgørende, at gamle ry får et realitetstjek. Fordi en champagne var god for 10 år siden, er den det ikke nødvendigvis i dag og omvendt kan et mærke med et mindre godt ry have forbedret sig undervejs. Chef de cave'r skifter også job, og vinmaterialet bliver yngre og af og til også ældre, og forskellen er på flaske.

Stevensons kommentar om sulfitter er også interessant at læse. Lad mig blot karakterisere den som en ekstrem udgave af kommentarer, vi hyppigt hører, når vi leverer champagne i Danmark. Men jeg mindes ikke ofte at have set den slags på print (og jeg ser selvfølgelig ikke alt).

Uanset skoling må vejen frem være at prøve så meget som muligt selv så vidt muligt uden fordomme, og det er slet ikke let. Jeg siger hverken, at Stevenson eller andre meningsmagere har ret eller ej. Kun at det som regel er værd at smage selv, og at det er ok at have en anden mening end ekspertens.



No comments: