Sort på hvidt

Søndag frokost serverede vi et par flasker af den kommende sorte og hvide Tradition.

Almindelig tilfredshed med dens tilgængelighed som aperitif, der gør den nem at værdsætte også uden veltrænet gane. Det gør heller ikke noget, at glasset uden større dikkedarer kan fortsætte ved bordet som ledsager af forskellige forretter.

Blomme fremfor citrus
Denne champagne har mere krop end dens gråklædte fætter. Mere frugt og i øvrigt også andre frugter end de citrus-varianter, der ofte markerer sig i de champagner, vi sælger, fordi de er Chardonnay'ens tro følgesvende det unge stykke af vejen.

Denne er imidlertid sammensat af vine i andre forhold. Det sender smagen i andre retninger, hvilket selvfølgelig også er meningen. Her er den ovre i den mere afrundede og blide afdeling med stenfrugter som for eksempel blomme af quetsch-typen. Det vil sige aflange, blå blommer med gult kød, der er populære i tærter og som syltetøj. Og blomster af forskellig slags.

Champagnens høje indhold af Pinot Noir og Pinot Meunier og blot 30 procent Chardonnay gør den mindre skarp, end vi selv er vant til.

Almindelig enighed om, at denne champagne er klar til at drikke. Ikke længere grøn og umoden, som de seneste gange vi tidligere har drukket den. Vennerne smagte den for første gang i dag og første omgang fuldstændig uden kommentarer.

Krop i stedet for kant
En nævnte i øvrigt fra sin tid i et af de store champagnehuse i Reims, at huset markedsførte sin Blanc de Blancs om sommeren og sin Blanc de Noirs om vinteren. Altså mere krop til den kolde tid og mere kant til den varme.

Denne her er ikke en ren Blanc de Noirs - som er en klar champagne på udelukkende blå druer - men med sine 70 procent nærmer den sig, og er i hvert fald lidt af et brud med vores sædvanlige 80-90 procent Chardonnay.

De næste fem år i flasken begynder at kunne smages. Et godt tidspunkt at sælge. Nu er sommeren jo også omsider slut, og vinteren i vente.