Gammeldags forbeskæring

 

Efterårets farver i vores Pinot Meunier-parceller i Loisy-en-Brie.

De rødgyldne farver har lagt deres gløden over Pinot-planterne overalt i Champagne.

Alain forbeskærer. Han klipper det stykke gren af, der rager op over øverste tråd i spalieret med en hækkesaks.

Et arbejde, som denne konstruktion normalt tager sig af.

 

 

Konstruktionen anbringer vi på den larvetrukne chenillard.

Saksen er monteret i den højde, vi vil klippe af, og det reducerer stort set vores indsats til at hælde brændstof på, snøre de gode vandresko og derpå skubbe chenillard'en op og ned gennem parcellerne dag efter dag gennem en uge eller to.

 

Chenillard'en i brug under vinhøsten, mens dens motor stadig var i live. August 2011.

Vores maskine fik jo imidlertid et fatalt stop under vinhøsten, og det lider den fortsat under, fordi dens mulige reparatør, nabo alias den pensionerede mekaniker, er rejst til Cannes på ubestemt tid.

Årets forbeskæring foregår dermed på den endnu mere manuelle måde, og den kan godt give lange lange arme hen under aften.

 

Yderligere kræver denne frithængende hækkesaks betydeligt mere koncentration, fordi wiren alt for let ryger ind mellem tænderne i selskab med grenene. Lig med ærgerligt ekstra arbejde, når vi er nødt til udskifte ellers gode wirer, fordi vi har klippet dem over ved en fejl.

At forbeskære tager tid, men indsatsen betaler sig, når vi skal i gang med vinterens mere omfattende arbejde.

Indsats betaler sig
Når grenene er kortere, kræver det færre armkræfter at hive dem ud af det spalier, de har snoet sig om i sommerens løb. Forskellen mærker vi i tid og armmuskler.

Da vi ofte er presset på tid om vinteren, kan det godt betale sig at begynde allerede i efteråret.