Vinens ukendte udmattelsesgrad

 

De rødsprængte Pinot-blade hører efteråret i Champagne til. Verzenay, den 7. oktober 2011

Efteråret kører den flotte stil.

Set nedefra fremtræder de vinklædte skrænter nærmest stribede. Hver parcel synes at bære sin egen nuance af grønt, brunt og alt der i mellem.

Når synsvinklen nærmer sig vinrækkerne, bliver det til gengæld slående, hvor grøn vinens verden stadig er. Og skovens med for den sags skyld.

Vi har det stadig varmt. For årstiden. Ofte temperaturer, der om eftermiddagen når op på de 17-18 grader, og om morgenen køligere men ofte tocifrede.

Det påvirker selvfølgelig.

 

 

 

Andre vinblade såvel som omgivende vegetation er til gengæld usædvanligt grøn. Den 7. oktober 2011.

I vinmarkerne er saften begyndt at forlade grenene. Sådan da, sine steder. For andre steder er stadig usædvanligt grønne for årstiden. Der er varme nok til den klorofyl, der holder bladene grønne. Selv om den er på retur, betyder det, at vinstokkene foreløbigt arbejder i længere tid end normalt.

Lige nu ved vi ikke, hvilken betydning det eventuelt kan få. For grenenes styrke. For plantens vigør. For kommende druer. En del af svaret vil vise sig, når vi til vinter går i gang med at lede efter store, stærke étårs-grene. Beskæring af vinstokke med andre ord.

 

Druer af anden generation når at modne. Verzenay, 7. oktober 2011.

Det er lige før, man kan ønske sig den første frost, og et mindre mildt, mere normalt efterår, der kan give vinstokkene den hvileperiode, de har brug for. Men det er jo selvfølgelig stadig 2011, hvor alt tilsyneladende kan ske.

Læs flere historier om 2011 her.