En have, der præsenterer Champagnes forskellige vintyper og de landskaber, de optræder i, er i sin vorden. Det nye, pædagogiske stop på la "Route Touristique de la Champagne" ligger uden for Épernay.
Det nye landskabsprojekt syner stadig ikke af ret meget. Det er også først fra næste år, man regner med at tage imod turister,
Vinstokken menes bragt til Champagne af romerne, og det er meningen, at man her kan følge den historiske udvikling i den lokale måde at dyrke vinstokkene på, få demonstreret beskæringens betydning med mere.
De pædagogiske vinstokke befinder sig ved landsbyen Chouilly på samme akse som Épernays berømte Avenue de Champagne, hvor blandt andre Moët & Chandon og Perrier-Jouët bor. Hvis man med andre ord befinder sig på Avenuen fortsætter man blot ad samme vej ud af byen og forbi Nicolas Feuillatte, så når man vinhaven.
På vejen mellem landsbyerne Chouilly og Cuis i samme område kan man allerede nu studere såkaldte vignes en foules, hvilket betegner det system, de fleste vinbønder i Champagne brugte før 1. Verdenkrig. I stedet for vore dages spalierer, bandt man dengang planterne op ved hver sin stok.
No comments:
Post a Comment