Chantilly og champagne

 

Vi er færdige med at beskære. Det er vidunderligt, og vi har fejret det med at forlade regionen denne weekend.

Frankrig er et stort land, og man når ikke så langt, når man kun har et døgn til rådighed, hvor man også skal nå et par måltider i gode venners selskab. Derfor snuppede vi en seværdighed, der lå på vejen. Chantilly.

Creme de Chantilly betyder flødeskum på fransk, og det er til at forstå, når man har været på stedet.

Hvad har det så med champagne at gøre?

Svaret er ingenting... men læs bare videre alligevel.

 

 

Det interessante er, at denne bygning er bygget i cirka samme periode som champagnen blev opfundet. I første halvdel af 1700-tallet udviklede denne drik, der før blot havde været en fejlbehæftet vin, sig til at blive et selvstændigt nydelsesmiddel, og den fik tilmed et eksklusivt image, fordi den blev købt og drukket af oplysningstidens toneangivende kongehuse og adel.

Dette eksklusive image har de købmænd, der har stået for markedsføringen lige siden, evnet både at bevare og udvikle med temmelig stor succes.

Kig på denne bygning, som det har taget omkring 30 år at opføre. Det egentlige château slænger sig nydeligt henover billedet foroven. Man skulle jo tro, at det var Loire med dets dejlige renæssancekonstruktioner.

Det er det ikke.

Dette er kedelige Oise ikke langt fra Paris, og bygningen, som man ser i det fjerne, er såmænd staldene. De tog altså omkring 30 år at opføre, men så kom hestene også til at bo rigtig fint. I dag er der kun pensionærer i halvdelen af dette hesteslot.

Den kuplede bygning i bygningens nøjagtige midte rummer en meget højloftet ottekantet sag med en manege i midten, hvor hestepiger - vi så tre-fire stykker, der så ud som om, de var hinandens smukke kloner komplet med hestehale - at de også alle var magre tolkede jeg mere som en nødvendig følge af deres sport.

 

 

 

I champagnens første og ustyrlige århundrede risikerede købmændene - de négociants, der i dag er blevet til champagnehuse - at kun et par flasker blev tilbage ud af 100. Resten eksploderede i kælderen, både fordi flaskeglasset var af en yderst ujævn kvalitet, men især fordi man endnu ikke havde styr på det optimale forhold mellem gær og sukker.

Det indre tryk afhænger af mængden af sukker. Hvis der derfor er for meget sukker i flasken, bliver trykket større, og hvis flasken ikke er tilsvarende stærkere, sprænger den simpelthen, når den ikke kan klare mere.

Først et år tiår ind i 1800-tallet udviklede en opfindsom type i Chalons-en-Champagne en metode til at måle det samlede indhold af sukker. Men først skulle man lige have idéen... at det var sukkeret, den var gal med.

Hvor vil jeg så hen med al den snak?

Jeg vil blot pege på det utrolige i, at denne drik alligevel kunne overleve sådanne produktionsforhold. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi kunderne var villige til at betale også for alt det, der gik i stykker, med klækkelige priser for det, der blev tilbage.

Hvad var det så for kunder?

Det var dem, der også byggede sådan en stald til deres heste. Jeg, der jo kommer fra Danmark, har faktisk utrolig svært ved at sætte mig ind i en sådan ødselhed. Et billede hugget i sten af den franske enevældes magt og formåen.

Et voilà! Her slutter historieundervisningen for i dag.