Jeg burde have vidst, at jeg ikke kan lave en aftale med naboen på sådan en torsdag. I går var det Saint Vincent, og det er den årlige festdag i le vignoble. Også Verzy har sin messe i kirken, procession med den ny vin og brioche og efterfølgende det officielle - taler, diplomoverrækkelser og så'n - og derpå fri bar på kooperativet i et par timer.
Det er landsbyens jeunes vignerons - den unge generation af vinbønder, og selvom vi begge har passeret fyrre, nogle af os kun akkurat, tror jeg sådan set nok, at vi kunne snige os ind i samme klub - der beskænker, og det gør de godt. De behøver sjældent nøde alt for meget, og de bliver næsten lidt fornærmede, hvis man ikke skal have noget i glasset. Det sker for mit vedkommende primært, hvis et andet glas venter et andet sted.
Sådan har nabokonen det også, og jeg ved jo også godt, at hun og manden har fest den dag, når de har varmet op på koop'en. Dermed burde det være indlysende, at hun ikke kunne være ved sine fulde fem, når hun ved cirka samme tid bevæger sig ud på gaden en stund for at udføre det ærkefranske ritual: Lukning af skodder. Ganske rigtigt, da jeg mødte hende ved middagstid i dag, kunne hun end ikke huske, at vi mødtes i går. Enten har hun mange års erfaring i at bære en bjørn, eller også skal jeg måske se at få spidset min generelle opmærksomhed en anelse mere.
No comments:
Post a Comment