En medkooperant - eller hvad det nu hedder - kunne under gårsdagens vinsmagning på kooperativet næsten ikke blive færdig med at rose kombinationen Maroilles med gammel rosé champagne.
Maroilles er en ost fra vores nærområde. Den er fremme overalt i forbindelse med vinhøsten, fordi den traditionnelt er færdig ved den tid, og dermed et praktisk element, der er blevet tradition.
Osten er opfundet af munkene fra klostret af samme navn i det 7. århundrede, og er en af Frankrigs ældste oste. Den er lavet af komælk, og tilhører den del af familien, der har pate mokke à croute lavee. Maroilles tilbringer fire måneder i en bestemt type kældre, der tilllader udvikling af bestemte mikrokulturer, der er årsag til dens kraftige smag og røde skorpe. Hver uge vendes osten og børstes med saltvand eller af og til øl.
En gammel rosé champagne er i hvert fald ikke yngre end 15 år, og den må meget gerne også være 20 eller flere endnu. Vi har endnu ikke selv den slags flasker i kælderen. Tid, salg og valg vil influere kraftigt på vores muligheder i dén retning.
No comments:
Post a Comment