Belles Feuilles er klar

 

Parcellen Belles Feuilles før vi gik i gang med at beskære.
 

En færdig vinstok facon Vallée de la Marne.

Denne weekend så vi omsider enden på parcellen Belles Feuilles. To uger har vi brugt, sådan som vi havde planlagt. I morges var pivende kold. Vi begyndte med en meget nydelig rimfrost på grene og kvas. Kulden trænger imidlertid hurtigt ind i fingre og fødder, især den når den er hjulpet af den vind, der ofte huserer i denne parcel.

Vind er en faktor, man bør tage alvorligt, og vi har derfor planlagt efter at klippe den del af rækkerne, der ligger mest i læ på de mest blæsende dage. Det er et fint eksempel på, hvordan forholdene i Champagne kan variere nærmest uendeligt, selvom alle parceller tilsyneladende har gennemlevet det samme år. Vores andre parceller ligger fem kilometer herfra, og de gennemlever netop ikke det samme.

Kun tilsyneladende eksponeret på samme måde, mod den nærmest uendelige slette Champagne Crayeuse, fyldt med marker så store, at ens tanker kan blive ledt i retning af den amerikanske Midtvest. Loisy-en-Bries parceller gemmer sig en anelse bag en skrænt, får lidt læ af parcellerne bag næste landsby. Man mærker kun ganske sjældent nogen vind der.

 

Bål i brouetten, januar 2009.

Med vind, frost og kulde lå termometret på frysepunktet selv klokken 10.30. En tid efter kom solen frem, og den tager hurtig så meget magt, at den værste kulde viger. Bålet på kvas i brouetten hjælper også.

Vi brænder alle grene for at undgå at sygdom spreder sig. Planterne i Belles Feuilles har det generelt virkelig godt. Her er meget lidt af den smitsomme Esca, som vi er meget plaget af i Loisy-en-Brie. Grenene i Belles Feuilles har generelt stærke og sunde.

Det primære problem har sådan set været, at denne parcel normalt er blevet beskåret af en freelancer. Folk, der gerne beskårer hurtigt, og derfor undlader at fjerne gamle grene, som man bør for at sikre vinstokken konstant fornyelse. Det har vi så gjort, og der har derfor været rigtig mange tykke stammer at klippe over.

Det kan man godt mærke i hånden, når det foregår seks timer om dagen. Jeg ser derfor frem til Loisy-en-Brie, hvor jeg selv har sørget for at klippe gamle grene af de sidste par år, og hvor der derfor ikke kan være alt for meget. Der er så til gengæld fem gange så mange vinstokke som i Belles Feuilles, så der er nok at lave alligevel.

Næste mål hedder 15 rækker af 200 meter i løbet af de næste to uger.