Rørstrømsk

 

 

 

 

 

 

 

Fra morgen til eftermiddag i parcellen Belles Feuilles mellem Soulières og Givry-les-Loisy den forløbne uge.

Denne uge har vi været i vinen i alt fem dage. Begge to eller i hvert fald Alain. Mere end seks timer i det fri bliver det ikke til, men det er også rigeligt. Hver aften ligger vi totalt brak af al den friske luft og fysiske udfoldelser.

Godt nok rykker vi op igennem rækkerne i adstadigt tempo, men det er skam hårdt. Fyren, der beskar disse planter sidste år, gjorde det på den hurtige måde. Det betyder, at det er nødvendigt at klippe gammelt træ over på næsten hver plante, og det er fysisk virkelig hårdt. Det drejer sig om flere centimeter tykke træstammer, der skal klippes i stykker for at de kan vristes ud af spalieret. Der skal jeg skam også trække til. Den, der har grinet af mine spaghettiarme i tidernes morgen, bør nu tørre smilet af i en fart.

Vintræ skulle jo være så godt at grille på, og da vi brænder grene af til den store guldmedalje, har jeg nu købt pølser, så vi kan stege nogle frankfurtere til frokost i det fri over brouetten. Noget af et rustent trillebørsmonstrum, der lægger små rygende hilsener af glødende aske op igennem rækkerne, efterhånden som Alain skubber den op.

Vi er lidt over halvvejs igennem den første, den mindste parcel. Jeg er helt rørstrømsk af al den friske luft og skønne sol. Trods ondt i sidebenene.