Vinbonde slår journalist ned

En kilde slog i går en journalist ned i receptionen under avisen l'Unions centrale redaktion i Reims. Overfaldsmanden, en vinbonde, er nu varetægtsfængslet.

Normalt optræder Patrick Bourson primært i spalterne på grund af sit tilhørsforhold til højrenationalisten Jean-Marie Le Pen. I sidste uge handlede det om et indbrud og tyveri hos ham, som journalist Jean-Francois Scherpereel beskrev i en artikel, hvor han blandt andet brugte ordet "lyssky" til at betegne affæren. Det brød Patrick Bourson sig ikke om.

Historien er så usædvanlig, at den allerede er på vej rundt i diverse vinmedieri dag, og mon ikke også den vil dukke op andre steder.

Et retsligt efterspil venter nu.

Flere turister kom til Reims

Flere turister lagde vejen om af Reims i 2007.

I alt 346.000 nysgerrige stak hovedet forbi byens turisbureau, og det var ifølge byens avis l'Union en stigning på 10 procent. Der er flere endnu. Personligt har jeg haft i hvert fald over 10 gæster i løbet af sidste år, der aldrig var på turistkontoret. (Og en gruppe på 20, der var. Mon de har talt dem som en eller 20?)

Nå, men regionen her er meget rig. På historiske minder. På vinkultur. På champagnehistorie. På skøn natur. Det mener pingerne fra bystyret da også.

For eksempel borgmesteren, der ifølge l'Unions artikel siger, at turisterne heldigvis har et bedre billede af Reims end de lokale, hvoraf mange finder byen beskidt og lidet tiltrækkende. Han har fuldstændig ret, hvis jeg kan stole på mine egne gæsters indtryk og udtalelser: Folk kan virkelig godt lide Reims.

Personligt mener jeg jo, at Reims og Champagne er så undersolgt, at det simpelthen må kandidere til titlen som den mest underspillede destination, man kan støve op i Vesteuropa. 346.00 turister? I et land, som 80 millioner turister besøger hvert år?om året? Helt ærligt.

Overblik for opadgående

 

Jeg føler mig også som kaptajn på min lille vogn, og jeg kan mærke, at mit overblik er på vej op.

Beskæringen af vores Meunier-vinstokke er begyndt at køre rigtig godt for mig. Det er for fedt. Jeg kan mærke nærmest fra gang til gang, hvordan mit mentale overskud vokser.

 

Før klipningen sliber vi saksene på sten.

Det er ligesom at køre bil. Når man nemt og hurtigt overskuer de basale ting, bliver det mere plads i processoren til at bearbejde de mere avancerede problemstillinger.

Først når man er nået det stadium, kan man begynde at føle sig på højde med arbejdsopgaven.

 

 

Vi har stadig rigtig godt træ at arbejde med, hvilket får beskæringen til at forløbe i en noget mere positiv ånd end i 2007.

Det betyder, at jeg nu har den ledige hjernekapacitet til også at overveje at anvende de lidt mindre brugte retours. Det betyder simpelthen, at en vinstok, beskåret efter cordon-metoden faktisk må have to vandrette stammer. Dog kun hvis nummer to skal dække for en manglende plante.

Den slags huller har vi nogle stykker af i min nedslidte vingård. Da jeg altså nu også er begyndt at overveje at lave disse erstatnings-cordon'er, kan vi måske få udbyttet lidt op til næste vinhøst.

Vi har stadig rigtig godt træ at arbejde med. Forklaringen fandt jeg jo forleden. Jeg har endnu ikke fået oversat det stykke til engelsk, og Alain undrede sig på et tidspunkt over, hvorfor vi fik så få druer, når træet er så godt.

Det må nødvendigvis hænge sammen med, at de druer vi fik til sidste vinhøst er sat på knopper fra det træ, vi beskar i januar 2007, og det var meget ringe. Det må så også betyde, at vi bør få en ordentlig mængde druer denne gang. Vi får se.

 

Vognen ruller jeg ned og løfter op i bilen, hver gang vi forlader vingården. Der bliver hugget alt for meget til, at vi kan lade den blive stående.

Jeg er også bedre til at minimere det nødvendige antal klip. Hvis jeg angriber alt i den rigtige rækkefølge, undgår jeg at spilde tid og kræfter på grene, der alligevel skal skæres af. Hvis jeg ikke planlægger korrekt, kommer jeg nogen gange til at bruge tid på at beskære grene, jeg alligevel ender med at klippe helt af.

Den sidste positive oplevelse fra weekendens halvanden dag lange beskæring er, at vi arbejder hurtigere. Også mig. På godt otte timer nåede vi næsten helt igennem fire rækker. Det vil sige 400 meter vin.

Mine hænder kan holde til en arbejdsdag på seks timer. Derfra gør det får ondt at klippe de tommelfingertykke grene over. Ryggen begynder også at gøre opmærksom på sin eksistens ved denne tid. Og trætheden melder sig. Den i virkeligheden velgørende træthed efter fysisk arbejde i frisk luft.

Vi mangler lidt over 34 rækker.

 

 

Vinterlyset ved solnedsgangstide er helt rødt. Det er smukt. Det er i det hele taget så smukt at sidde på den lille vogn og beskære i seks timer, at jeg endnu ikke har taget min julegave i brug: En Ipod så jeg kan høre DR's programmer på P1.

Falsk champagne kom fra Gallo

De over 3.000 falsker falsk champagne er lavet på californiske druer. Producenten er den store vingård E.&J. Gallo Winery.

En talsmand siger, at det ikke er Gallo, der ekspederede de falske flasker, hvis slutdestination tilsyneladende var som forsyning på krydstogtskibe. Tværtimod, siger hun, respekterer den californiske vingård både gældende regler i Europa og vinproducerende europæiske kolleger. Deri ligger, formoder jeg,

Den mousserende vin af mærket André er en af de mest solgte lavpris boblevine i USA ifølge Gallo selv. Mærket er fra 1966 og har med den seneste aftale mellem USA og EU lov til at kalde sig champagne indenfor USA's grænser, når blot det er oplyst, hvor druerne er dyrket.

Det har de bestemt ikke i Europa - eller i Nigeria, hvortil flaskerne var på vej - og derfor endte de deres dage i belgiske kloakker. Et spektakulært endeligt, som champagnens riddere i CIVC lod filme, hvorpå de mailede videoen rundt til pressen.

"Pyh, man får helt sved på panden ved at se den video... Godt det ikke var rigtig champagne," kommenterede en veninde med smil mellem linjerne til mig.

En cordon kommer til verden

Vi har været ude at beskære. Jeg er træt. Fysisk træt. Den forkromede beretning om mine nye fremskridt i vinen, som jeg er MEGET stolt af, må vente.

Alain har haft det geniale indfald at tage en hel stribe billeder, hvor man rent faktisk kan se, hvordan vi beskærer de små træstumper, der sidder med de ideelle cirka 10 centimeters mellemrum på vinstokkens horisontale stamme, den såkaldte cordon.

 

Jeg vælger først, hvilken gren jeg vil arbejde videre med. Parametrene er først og fremmest dens livskraftighed, dernæs dens placering og retning. Jeg klipper den af i to knoppers højde. Fra disse knopper vil skyde nye grene, der vil sætte druer, når vinstokken vågner af dvalen til marts.

 

De andre grene bliver klippet af.

 

 

 

Til sidst sidder kun corson'en tilbage på cordon'en.

Disse småstumper sidder altså med cirka 10 centimeter imellem hver. Når de en gang er etableret, bliver de først sløjfet, hvis træet dør, eller hvis en ny cordon overlapper.

Sådan smadrer man falske bobler

Kampen om champagne fortsætter. Nye midler tages hele tiden i brug. Men det er mig bekendt første gang, at destruktionen af falske bobler kan følges på video . Det skal nok sprede sig på nettet med samme hast som både virus og reklamer for viagra. Om det får folk til at droppe køb af falske bobler er nok mere tvivlsomt.

Og kampen handler naturligvis også lige præcise om denne definition af ægthed. For champagnebønderne og deres hvidkravede embedsmænd kommer ægte champagne kun fra den nordfranske region af samme navn. For flere amerikanske producenter af mousserende vine kan den også komme fra Californien.

Og den solrige vestkyststat var da også udgangspunktet for de 3.288 flasker boblevin, der egentlig skulle have været til Nigeria. Belgisk politi fandt uheldigvis for André Champagne Cellars de mange flasker, og i Belgien - som overalt i EU - var flaskerne ulovlige. Fordi man ikke må anvende geografiske betegnelser om sit produkt, med mindre det stammer fra regionen.

Indholdet blev destrueret, på ejerens regning. Det var han indforstået med, skriver nyhedsbrevet La Journée Vinicole, derved undgår han nemlig en egentlig retssag.

Tiår gammelt slagsmål
Slagsmålet om retten til at bruge ordet champagne er gammelt. Standpunktet i EU er, at ord som champagne, portvin og Stilton ost betegner produkter fra bestemte geografiske områder. De kan dermed ikke anvendes om produkter, der er lavet andre steder. I USA mener man, at disse ord snarere betegner bestemte typer af produkter. Champagne betyder derfor mousserende vin. Den definitionsforskel har man diskuteret i flere tiår i internationale handelsorganisationer som GATT og nu WTO.

Og diskussionerne fortsætter. Den seneste aftale fra foråret 2006 sikrede, at kun amerikanske producenter, der hele tiden har solgt deres vin under navnet champagne, kan fortsætte hermed. Men den går altså ikke i lande, der anerkender de geografiske betegnelser, heller ikke som transitland, det viser eksemplet fra Belgien med al tydelighed.

På en pressekonference i går oplyste Bruno Paillard, den ene af CIVC's præsidenter, at toldvæsenet overalt i Europa har destrueret over 14.000 flasker falsk champagne fra lande som Argentina, Rusland og Armenien, siden reglerne trådte i kraft. CIVC er champagnehuses og vinbønders fælles organisation, og den tager sig blandt mange opgaver også af at forsvare appellationen, det vil sige betegnelsen champagne.

Flere ville vide mere om vin

 

Vinhøst på de stejle skrænter ved vinmuséet i Verzenay, Montagne de Reims.

20.000 turister lagde sidste år vejen forbi det lille vinmuseum i vores naboby, Verzenay. En femtedel flere end i 2006 men stadig ikke nok til at åbne huset før den 15. marts og året ud.

Musée de la Vigne - også kaldet Le Phare på grund af den tårnets fyrtårnslignende konstruktion - udstiller vinbondens værktøjer. Videoer gennemgår årstidernes arbejde i vinmarkederne. Det er en helt fin gennemgang af vinbondens arbejde og historie.

1000-årig historie
Champagne-regionen har imidlertid en mere end 1000 år gammel tradition for at dyrke vin. Den mousserende champagnes udvikling gennem de seneste 300 år er i sig selv noget af en tour-de-force af hårdt arbejde, geniale indfald og en interessant dynamik mellem små vinbønder og store og dybt rodfæstede champagnehuse, der har gjort champagne til et af verdens kendteste produkter.

Dén historie må man imidlertid selv stykke sammen på de små vinmuséer - der er et andet i landsbyen Le-Mesnil-sur-Oger i Côte des Blancs - på champagnehusenes historiske udstillinger - for eksempel De Castellane i Épernay - og på bymuséerne i for eksempel Reims og Chalons-en-Champagne. Hvorfor huser regionen ikke en stor, forkromet præsentation af al denne rigdom. Oven i købet på et tidspunkt, hvor CIVC prøver at få området optaget som UNESCO-arv?

For producenternes vedkommende er svaret primært penge. De sælger godt nok. Faktisk kan de ikke producere så meget, som de kan sælge. Hvorfor er der imidlertid ingen på regionalt niveau - eller på kommunalt i en stor og rig by som Reims - der bruger kræfter på sådan et projekt? Det kan undre mig. Så vandrer tankerne til Reims' store katedral, der aldrig er blevet 100% istandsat efter omfattende ødelæggelser under 1. Verdenskrig. Måske er den historiske arv blot ikke så vigtig for de lokale?

Fra dansested til museum
Hvad det besynderlige lille fyrtårn i Verzenay - Le Phare - angår, blev det naturligvis også skudt til helvede i 1. Verdenskrig, men det er altså blevet genopført. Det er selvfølgelig også et mindre omfattende projekt end domkirken.

Tårnet er oprindeligt opført i begyndelsen af 1900-tallet som reklamesøjle for et champagnehus i Reims, der også indrettede spisning og dans og udskænkning af - gætter-jeg-på - et muntert lille glas eller to. I den løsslupne, franske Guinguette-stil, som er kendt fra maleren Renoirs billeder.

Masser af mennesker i den såkaldt 3. alder frekventerer stadig disse thé dansants søndag eftermiddag i vintersæsonen. Min svigermor er fast deltager, og det er altså ikke bare te, de svinger over bardisken.

Nu er der ikke længere så muntre tider i tårnet. Man kan ikke engang købe et glas champagne. Verzenay er imidlertid med godt 1.000 indbyggere stor nok til at have eget vandingssted, og det ligger nogle få hundrede meter fra muséet.

Østater fejrede euro med champagne

Middelhavsøstaterne Malta og Cypern er fra nytåret gået over til euro. Ø-pingerne sagde farvel og goddag med champagne i glassene.

Cyprioter og maltesere kan forberede sig på daglig hjernegymnastik. Den psykologiske overgang fra en valuta til en anden er stor, når omregningerne ikke blot er to ugers ferieindkøb men hele ens indskøbsliv af alt fra tandpasta til fladskærme.

Syv år efter at euroen afløste den franske franc opgiver mange butikker stadig priserne i francs. Personligt regner jeg stadig - efter fire år i Frankrig - om til danske kroner og ører. Ellers har jeg svært ved virkelig at vurdere tings pris.

Hvad prisen på den officielle skål angår, er jeg ikke helt klar over, om det er de store champagnehuse, der sponsorerer den slags begivenheder. Ellers burde de. Det er ubetalelig imagepleje af allermest forgyldte slags.

Gode grene og fedt ved

 

Næsten hver vinstok har sat mange gode grene i år.

Siden vi begyndte at beskære vin sidst i november, har jeg med glæde set, hvordan vi har solide og sunde grene at arbejde med. Tykke grene, stærke grene, dejlige grene.

Oven i købet har jeg tilladt mig at finde en sammenhæng mellem sidste års meget dybtgående beskæring af parcellens mildt sagt slappe Meunier-stokke. Okay, det har uden tvivl bidraget. Når vinstokken har færre grene at bruge kræfterne på, har den selvfølgelig mere energi til de grene, der er. Logik for høns.

Nu læser jeg midlertid i Le Vigneron Champenois, hvordan forvedningen er gået rigtig godt i 2007. Modsat 2006. Det er nærliggende at søge den resterende og formentlig største del af forklaringen her.

Fra vinhøst til bladfald
Forvedningen er den del af vinstokkens årlige cyklus, hvor ydersiden af årets grønne og slappe grene hærder til bark. Så vigtig, at den har givet navn til måneden august i Frankrig: Août og aoûtement.

Processen er forløbet i god ro og orden. Den har haft god tid de fleste steder, fordi vinhøsten faldt tidligt og bladfaldet forholdsvis sent.

Det er yderpolerne. Så længe der er druer på en vinstok, koncentrerer den kraften om at modne sine frugter. Som en ansvarsfuld forælder tager den sig af afkommet først. Bladfaldet signalerer i den anden ende af spektret, at planten lukker ned og forsvinder ind i vinterdvalen. En hviletid, hvor planten rekonstituerer sig inden den til foråret tager fat på sin næste aktive cyklus.

Tid til arbejdet
Tid nok betyder simpelthen, at planten når at forvandle grenene til solidt træ, den forvedder dem ordentligt. Processen forløber gradvis. Forhærdningen begynder i bunden af grenene og fortsætter opad, til den når spidserne. For kort tid betyder derfor, at grenene ikke har tid nok til at danne god bark. For eksempel fordi det sætter ind med den frost, der får bladene til at falde og planten til at gå i dvale.

I år har de fleste planter altså klaret sig godt igennem perioden, og det får Le Vigneron Champenois til ligefrem at tale om gode tegn for 2008.

Godt nytår og god beskæring

 

Sidebøjninger og beskæring af vinstokke. Hele to i én og samme bevægelse. Solveig i Loisy-en-Brie, den 6. januar..

De seneste par uger har vi koncentreret os mere om at hive bobler ned live end at blogge dem i alle ender og kanter. Bobler har med andre ord ligget stille.

Nu hvor julefester, familiefrokoster, vennedage og nytårsfejringer er vel overstået, og vi har taget fat på det nye år og januars for mange kilo, for få penge og for lidt motion, er jeg tilbage med nyt om det største og det mindste fra mit bosted, Champagne i Nordfrankrig.

To rækker er minimum
Nytårsfortsætter har vi ingen af. Det skulle da lige være at drikke noget mere champagne og så selvfølgelig aldrig at beskære mindre end 200 meter vinstokke, når vi er i marken. Som f.eks i dag, en smuk og blid Hellig 3 Kongers søndag med temperaturer omkring otte grader, ingen vind og stort set tørre planter.

Jeg tænker tilbage på 2007, hvor vinteren var så usædvanligt mild, at alle havde yderst svært ved at blive færdige med beskæringen i tide. Jeg husker, hvordan jeg i weekenderne nød beskæringen, der fandt sted under vilkår, der mindede mig om det tidlige forår i Danmark. Når jeg slår tilbage i bloggen, var vi dog fem uger længere fremme i kalenderen end nu. En beroligende tanke.

 

 

 

Beskæring: Den grønne snitflade på en et-årig gren, den hvide snitflade på en flerårig gren og tre grenstumper - courson'er - der vil sætte druer i år.

Det er svært at se, om folk beskærer tidligere ude i år, kloge af skade. For mig har det hele efteråret set ud som om, at folkene her i Montagne de Reims, hvor vi bor, har været i gang allerede i det tidlige efterår, hvilket jeg ikke mindes at have set i samme udstrækning andre år. Vores nabo - 36 års erfaring som vinarbejder - siger, at hun altid har beskåret også om efteråret. Stensikkert er det imidlertid, at vi selv har oppet os og er meget tidligere på den og også mere systematiske og disciplinerede end sidste år for at undgå sidste års tidspres.

To række på en dag
To rækker på mindre end en arbejdsdag nåede vi. Jeg har såmænd svært ved at få armene ned, og forlængst glemt, at vi - uvant med fysisk arbejde - begge vendte hjem med lidt for tydelige fornemmelser for vores rygge.

En langt bedre præstation end de gange, vi var afsted før jul. Primært fordi Alain har fået sat kadencen en hel del i vejret. Jeg er selv stadig langsom og må trøste mig med, at jeg nu tør tage de fleste beslutninger selv. Jeg mener, jeg beskærer bare.

Planterne ligner sjældent det, man lærer på skolen eller som er beskrevet i bøgerne, så man skal lige finde ud af at anvende den teoretiske viden praktisk uden at spørge hele tiden, og det er åbenbart det trin, jeg nu er avanceret til det. En god gedigen præstation til otte.

 

De fleste af de grene, der er vokset ud på vinstokken, bliver klippet af i forbindelse med beskæringen.

Jeg har yderligere den meget store glæde i år at konstatere, at de vinstokke, jeg beskar med disse mine egne hænder sidste år, hvor de lignede lort, i år for de flestes vedkommende har et ganske fornuftigt udvalg af stærke og sunde grene.

Det ser med andre ord ud til, at vi har fået genoprettet parcellen nogenlunde. Eksamen er selvfølgelig vinhøsten: Man er først bestået, når man har høstet det rette antal druer i passende kvalitet.

Foreløbig beskærer vi. Igen næste lørdag. Vi har 3800 meter tilbage.

 

En glad Alain. Det er virkelig skønt, at planterne ser så meget bedre ud i år. Det giver os mere tid til at planlægge og finansiere nyplantning.