25 July, 2008

Hækkevandring

 
Posted by Picasa
Alain vandrer gennem rækkerne med hækkesaksen. Loisy-en-Brie, den 20. juli.

Intet kommer af sig selv i Champagne.

De smukke og jævne hække, der præger området i juli og august måneder, er skabt af os. Først ved at anbringe stænglerne i spalier i tre omgange, siden vedligeholder traktorer toppen og det øverste af siderne.

Den nederste del af stænglerne vedligeholder vi per rugbrødskraft. Det er slut med at stikke vildfarne stængler tilbage nu. Alt, hvad der ikke sidder druer på, får et klip med hækkesaksen. Alt, hvad der ligger på jorden, får også et klip. Grønt på jorden holder på fugtigheden og er guf for de svampesygdomme, der altid truer. Også sideskud, der stadig prøver om de kan nå over til naboen, klipper vi også. Resultatet bliver en nogenlunde jævn hæk.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Jeg har også været ude med hækkesaksen, for første gang. Den 20. juli.

Arbejdet foregår i jævnt tempo, og vi klippe begge sider, mens vi spadserer op og ned gennem rækkerne. Nogle steder er der meget at klippe af, andre steder kan jeg nærmest ikke se, at planterne er vokset, siden jeg var her for at spaliere.

Jeg blev spurgt, om vi ikke nemt kommer til at klippe druerne af, når vi sådan rustikt spadserer afsted med hækkesaksen, snart et klip her, snart et klip der. Det kan selvfølgelig ske - nej, det må ikke ske - men egentlig er det overraskende sjældent. Som oftest sidder druerne længere inde end, der hvor vi klipper, og får tværtimod bedre adgang til sol, lys, varme.

Vi bruger et par dage på at klippe alle hækkesider på vores 1,12 hektar. Ligesom alle andre opgaver er det en opgave, der går fint, så længe man er i gang. Først bagefter mærker man, hvor trættende det faktisk er. Vi har ikke nok hæk til at nå i form, det er selvfølgelig især de første to-tre gange, der udmatter helt i bund.

Vores Meunier-vinstokke klarer sig stadig fint. Vinhøsten ser i øvrigt helt normal ud i år. Sidst i september, regner vi med.

No comments: