03 January, 2012

Varmt nyt år

 
Posted by Picasa
En stribe parceller møder hinanden på den skålformede bund. Villers-Marmery, den 2. januar 2011.

I dag begynder dagligdagen for mange i Champagne. Vi følger trop.

Endnu mandag lå mange mange vinmarker arbejdsbrak. Jeg så sørme ikke mange svinge saksen to dage efter det varmeste nytår i mediernes minde.

Dén hukommelse rækker godt nok sjældent længere tilbage end sidste år. Alligevel kan søndagens 14,3 grader Celsius godt give nervøse trækninger i højre hånds saksegreb. Også selvom Meteo France har målt i Paris, der normalt er to-tre grader varmere end her. En normal gennemsnitstemperatur er 7,0.

2 comments:

Annette said...

Et rigtig godt nytår til jer dernede sydpå.
Det er et højst besynderligt vejr, at 2011 har budt os, hvordan mon det nye år vil blive?

Sol said...

Kære Annette

Jeg ønsker dig et dejligt nytår også i dit lave land nordpå.

Vi kørte igennem Holland på juleferie, og nu kan jeg jo nemt genkende byggestilen fra dine billeder. Der er heller ikke længere den store tvivl om, hvorfor det hedder en hollandsk vindmølle.
Kanaler så vi også i rigt mål.

Meget passende.

Foreløbig er vejret begyndt varmt og vådt. Vi får siden se, hvad det har tænkt sig. Jeg er selv tilbøjelig til at glemme, hvordan det egentlig var de foregående fem-10 år. Det kan jeg se, når jeg af og til slår tilbage.

Men det er selvfølgelig målbart, at 2011 i hvert fald i Frankrig var det varmeste i 100 år eller sådan noget.

Ha' det godt i Holland,
Solveig